
6 gode råd til dig, der vil være iværksætter, men lige trænger til det sidste skub. Læs med her og sæt så i gang!
De 5 bedste iværksætterråd
Vi har haft fat i nogle af Danmarks sejeste iværksættere og har spurgt dem, om de ville dele deres bedste råd med jer.
Vi skal bruge hinanden og hinandens erfaringer. Og derfor giver vi jer her de bedste råd fra iværksættere, der allerede har gået den vej, som I skal til at gå nu. Der kunne selvfølgelig gives mange flere råd, men disse seks, er dem der går igen, når vi snakker med succesfulde iværksættere.
Læs dem og kast dig så ud i det.
Du bliver aldrig helt klar og du skal heller ikke være helt klar, når du går i gang.
1. Tro på din idé og dig selv
Du skal turde kaste dig 100% ud i dit iværksættereventyr. Tro på din idé og gå efter dine mål. Du skal tro på dig selv. Helst lidt mere end hvad alle andre gør. Ved at stå ved dine idéer og kæmpe for dem, vil det i de fleste tilfælde lykkes dig at føre dine ideer ud i livet og få succes med dem.
2. Start før du er klar
Du bliver aldrig helt klar og du skal heller ikke være helt klar, når du går i gang. Det handler om at turde stille sig derud, hvor det hele ikke er perfekt. Uanset hvad du går i gang med, kommer det til at udvikle sig, så hvis du kæmper for længe med at gøre det helt færdigt og perfekt, spilder du din tid. Bare kom i gang …
3. Lær branchen at kende
Gør dig selv den store tjeneste, at tjekke markedet inden du for alvor kaster dig ud i det. Ved at kende markedet, dine konkurrenter og din målgruppe kan du undgå at bruge mange penge og meget tid på forkerte beslutninger og investeringer.
4. Sælg ikke dig selv for billigt
Du er noget værd og det er dine produkter også. Det gælder hvad enten du sælger fysiske produkter, din viden eller ydelser. Du skal selvfølgelig prissætte dig realistisk, men lad være med at sælge dig billigt, bare for at få salget i gang. Du skal holde fast i, at det du er ved at udvikle, er penge værd.
5. Træk på dit netværk
Vær ikke bange for at bede om hjælp. Du kan ikke vide alt selv og du skal ikke vide alt selv. Det kræver mod at starte virksomhed og det kræver mod, at række ud efter hjælp. Men du kan lige så godt øve dig på begge dele. Du bliver ikke en succesfuld iværksætter i en verden isoleret fra dit netværk. Så ræk ud, bed om gode råd og erfaringer og sig det højt, når der er behov for en håndsrækning.
6. Vær forberedt på, at det bliver vildt hårdt og skide sjovt
At være iværksætter er ikke en dans på roser. I hvert fald ikke altid. Der vil komme op- og nedture og mange perioder vil du have lyst til at kaste håndklædet i ringen og opgive det hele. Det er helt normalt og en del af din rejse ind i iværksætterlivet. Til gengæld er følelsen, når det går godt, helt ubeskrivelig.