Ugens indspark med Mille og Cille om at blive bevidst om, hvad du bruger din tid på.
Ugens indspark er en tilbagevendende feature, hvor vi giver dig stjernedrys, hepper på dig, udfordrer dig, giver dig et los i rumpetten eller inspirerer dig med forskellige emner, som vi tager op og diskuterer.
I dag handler ugens indspark om hvordan du bliver bevidst om hvad du egentlig bruger din tid på.
For hvis du ikke bruger din tid rigtigt, hvordan skal du så opnå resultater i din virksomhed? Hvis du ikke bruger din tid på egene værdier, men på andres, hvordan skal du så leve et autentisk liv? Og hvis du ikke engang imellem udfordrer det eksisterende, så GÅR TIDEN SÅ HURTIGT, fordi du kører på autopilot.
Vi taler i dag om Tiden, om hvorfor mange synes, at tiden går for hurtigt (Det gør den slet ikke), og om hvordan du bremser tiden lidt.
For ja det kan man godt – bremse tiden.
Vi giver dig også et par skabeloner til hvordan du får sat i system, hvad du bruger din tid på, og hvilken øjenåbner det kan være, når du ser, hvad du egentlig laver time for time.
Vi bruger selv for eksempel google time manager, men du kan bruge alverdens skabeloner til at få styr på, hvad du bruger din tid til.
Bruger du den fx på at sælge? Eller sidder du kun og nusser med det du synes er sjovt?
Se eller gense ugens indpsark.
Kærligst Mille og Cille
Tiden går hverken langsommere eller hurtigere end den nogensinde har gjort, den handler om noget helt andet, nemlig oplevelser.