Her er billedet af min van-Humle er LT31 fra 1991.

Campervan er lig med frihed og eventyr. 

Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle være sådan en, der ejede en van. Lige indtil jeg satte mig i ind i én og opdagede, hvilke oplevelser der følger med livet på vejen. Wow, hvor er det fantastisk. 

Jeg har både kørt gennem USA, Island og de Baltiske lande i en van – og oplevelserne er unikke, fordi du kan komme derud, hvor ingen andre turister er. 

Her i denne artikel guider jeg dig til fede steder i verden, hvor du skal køre i van, samt køb af van. Vores skatteekspert Jan Hove deler også, om det er muligt at bo i en van. 

I min optik er det at rejse i campervan lig med frihed, men jeg har svært ved at identificere mig med campingfolket, deres potteplanter og H2o sandaler. Ja undskyld mine fordomme – men de findes altså. 

Inden vi rejste ud i verden, så jeg et billede på Instagram, hvor jeg tænkte: ja for fanden, det her er mig. Det her skal blive mit liv, ligesom dem på billedet. På billedet var der en ung kvinde, med en virkelig god røv, som slængede sig ved siden af en meget ung smuk mand, imens de forelsket kiggede ud af bagdøren mod det smukke bjerglandskab bag dem. 

Det var sådan, jeg forestillede mig, det skulle være at rejse Jorden rundt. Jeg havde bare ikke lige overvejet, at jeg havde to børn og min røv ikke så sådan ud. Ej heller havde jeg en mand på de 30 år. Men skidt pyt. Drømmen var der og den skulle realiseres. 

Vi realiserede allerede drømmen om at rejse i en van, første sted på vores verdenstur – nemlig på Island. Det perfekte sted at mærke friheden og naturen og lege unge. 

Lad mig starte med en advarsel: Du skal kunne lide at leve småt. Hvis du kan det, så er det lige dig. 

Vi ‘lynshoppede’ The Golden Circle, som ligger i syd. Fik set gejsere, vandfald m.m., og tog så ud og væk fra turisterne, som der er mange af lige netop der. 

Campervan på Island. 

Island skal opleves i en campervan, fordi naturen er så storslået, og du har mulighed for at være i den, mens du kører og du kan overnatte præcis, hvor du har lyst. Jeg havde længe gerne ville til Island, og da vores World Tour startede i Canada hvor vi skulle besøge gode venner, og vi mellemlandede i Island, var det en oplagt mulighed. Så vi startede faktisk her på vores tour, med en uges tur i campervan. Happy Campers hed selskabet, og efter nøje research fandt vi ud, af at det var dem, vi skulle bruge. Vi tjekker altid ratings, inden vi booker noget. 

Island er ikke billig og det er det heller ikke at leje en campervan. 

Prisen var helt klart noget vi diskuterede, fordi det kostede 1.000 kroner pr. dag at leje den. Men jeg må sige, at det var det hele værd, når vi sad foran Godafoss-vandfaldet med Vigfus’ hjemmefangede makrel og en tomatpasta, og så hvordan vandet væltede ned i kaskader. Det var magisk. Det var simpelt og det var frihed.  Bare husk Island er koldt, og det er ikke for sjov, at det er der, der bliver lavet islandske sweatre. Vi var der i August og den varmeste dag var 11 grader. 

Der findes alt du skal bruge i camperen til at lave mad, så smut ind forbi et supermarked og start din rejse. 

Vi ‘lynshoppede’ The Golden Circle, som ligger i syd. Fik set gejsere, vandfald m.m., og tog så ud og væk fra turisterne, som der er mange af lige netop der. 

Resten af Island havde vi nogenlunde for os selv. Vi var blandt andet på hvaltur oppe i Nordisland i Akureyri, trekkede i vandfald og var i hot springs, når vi skulle bruge et bad. 

Pris: 1.000 kroner om dagen. 

Bestil i god tid, de bliver totalt udsolgte. 

Et minus ved dette selskab, var at vores bremser svigtede midt på en vej og de havde først mulighed for at komme med en ny bil næste dag. 

Cruice America koster normalt 350$ pr overnatning i en sådan van, svarende til 2.500 kroner, men de har rigtig mange special deals. 

Campervan i USA – Guds eget land. 

Campervanlandet over dem alle. Hvor mange herinde har en drøm om at køre på tværs gennem Guds eget land? Mange, forestiller jeg mig.

 Da vi landede i NYC, og boede der i nogle uger, var meningen at vi skulle videre til Charleston med fly.  Men så kom den lille orkan Irma i vejen og vi måtte tage et andet sted hen. Vi havde en bekendt i Kristians familie i Boston, en ældre dame på 83, som vi ringede til og spurgte, om hun ville have besøg at et par klimaflygtninge. 

Imens vi fik husly i Boston, researchede vi lidt på, hvordan vi kom ned igennem USA, og fandt ud af at Cruice America havde nogle helt vilde tilbud, så her kommer mit bedste USA van-råd til dig. 

Cruice America koster normalt 350$ pr overnatning i en sådan van, svarende til 2.500 kroner, men de har rigtig mange special deals. 

Deals der gør, at du kan køre en van fra den ene ende af USA til den anden, for kun 39$ pr. overnatning.

Der er helt nye biler, som skal fra det ene sted til det andet – så det er en slags drop off. Så har du eksempelvis 10 dage til at køre den fra Boston til Florida. Hvis du vil have den i længere tid, betaler du bare et fee. Nemt og enkelt. 

Der er også ældre biler, der skal repareres og skal fra ét sted til et andet. Denne deal tog vi selv, og betalte kun 39$ om dagen, for at have den i 2 uger.  

Tilbuddene ligger som oftest i foråret og efteråret, men jeg har lige set et par i juni også, så hold øje. 

At køre igennem i USA i van, var en af de mest overraskende dele af vores tur. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor forskelligt USA var fra stat til stat. Fra Boston til New Orleans, til Texas og San Diego, hvor vi både oplevede den helt store fest til halloween, efterårsorkaner, dekadente New Orleans med fest i gaderne, bingo i Connecticut, surf i San Diego, skaldyr i Charleston og rodeo i Texas. For slet ikke at nævne hvor mange fantastiske amerikanere vi mødte; lige fra de Trump-elskende og til dem der undskyldte for selvsamme præsident, bare vi mødte dem i et supermarkedet. America is great og specielt i en van. 

Kig efter Relocations, One-Way Deals og den dur på deres site. 

Sådan fandt vi campsite

Vi brugte bare Google til at finde campsites og googlede: ‘campsites near me RV’. Der var altid plads. Det var i efteråret, vi var på farten og derfor sikkert også mere plads end i højsæsonen. 

Vi overnattede  også i Shenandoah National Park sammen med bjørne, hvor vi mødte et ungt par med to børn, Reaf (rev) Og Wave (bølge) der boede i deres bil. De ville være de første til at besøge alle USAs nationalparker med børn. Vi drak os helt i hegnet sammen med dem, og jeg har stadig kontakt til dem den dag i dag. De var veganere og kom med hjemmefangede fisk til os, og vi havde været lige været forbi ….Ja Wallmart for at købe chinese. Fantastisk oplevelse. 

I Charleston var vi blandt andet her på dette campsite, hvor der var klatring, frisbeegolf og mulighed for at låne cykler og cykle rundt. Man skal bare lige være opmærksom på, at der er krokodiller – altså i floden, ikke på campsite. 

Tag også ud til Folly Beach og spis skaldyr – magisk. 

Spanien 

Jeg har ikke selv kørt i van gennem Spanien, men da jeg har boet der i 5 år, har jeg kørt mange steder i bil og Spanien er det perfekte sted at campere både med telt og van.  

Tjek evt. Indie Campers her for leje af van. https://indiecampers.com/booking/barcelona/madrid/2020-05-01/2020-05-29

Vi har blandt andet camperet ved Ebro Floden, hvor der ligger en forsvunden by under søen og man kan se tårnet stikke op af vandet. Spanien kan give dig så meget, både af natur, kultur og strand. 

Australien er et fantastisk sted at køre igennem

er endnu et perfekt sted at have en van, fordi vidderne er store og naturen fantastisk. Jeg rejste 3 måneder op af Østkysten da jeg var 21 år gammel, og vil vildt gerne tilbage på et tidspunkt. Jeg har researchet mig til det her sted, hvor du kan leje vans.

Men du kan også tage til Sydney og købe en. Der er tonsvis af vans, der bliver købt og solgt, fordi rigtig mange mennesker, netop kører i en sådan for en periode i Australien. 

New Zealand. Er et magisk smukt land, med virkelig søde mennesker og fantastiske trek og gletschere. Det er en del år siden, jeg har været der, men her kan du fx leje vans

Japan: Her rejste jeg i en måned, da vi rejste Jorden rundt, og en af de ting, jeg gerne ville have set mere af, var the countryside, og det kan man jo i den grad, hvis man rejser i en van. Så det vil jeg klart anbefale, efter at have været i vilde, skøre og anderledes Tokyo, Kyoto og Osaka, at drible ud i landet og møde landbefolkningen.Tjek vans ud her 

Namibia vores næste destination i van

Namibia. Vi skal afsted i efteråret 2020 på Safari. Jeg glæder mig sindsygt meget. Jeg har aldrig været i Afrika og jeg har en fornemmelse af, at det er så meget anderledes end hvad jeg ellers har set. 

Vi har planlagt at leje en van her på https://www.drivesouthafrica.com/ og køre fra Windhoek ned over The Dunes, og videre op mod Botswana og ind gennem Moremi National Park for at se The Big 5. Jeg glæder mig til at leve simpelt i naturen og få vilde oplevelser. Det koster ca 1.000 kroner om dagen at leje en van, og så ca. 200 kroner pr. overnatning for 4 personer på simple campsites. 

Sådan købte vi en Van

I sommeren 2019 besluttede vi at købe en van i Danmark, som vi kunne tage på eventyr i både om sommeren og i weekenderne, samt en hurtig tur hist og pist. Det har været en fantastisk beslutning og en dyr en af slagsen, fordi vi er total novicer, hvad angår biler. 

Hverken Kristen eller jeg ved en fløjtende fis om biler, og det har heller ikke vores interesse -men oplevelserne interesserer os.

Der er ikke mange vans i Danmark til salg, så vi satte en søgeagent (det er bare en box, der skal klikkes på) på DBA, som informerede os om, hvornår der kom nye biler. Pludselig dukkede Humle op, en gammel dame fra 1991, en Volkswagen LT 31 Westfalia, et sted i Jylland. Jeg var i Holland for at besøge en ven, og Kristian ringede og sagde, at nu er den der sgu. Han smed ungerne ind i bilen og kørte til Jylland og købte den på stedet. Der var mange om buddet, og folk stod i kø for at få den. Vi betalte 65.000 kroner for den. WOW en bargen…troede vi. 

Manden der solgte den, var sådan lidt mekaniker-agtig og han solgte den for sin datter. Vi havde ingen anelse om, hvad vi skulle kigge efter, men den kørte og vi elskede den. 

Indtil Humle viste sig at have et par skavanker eller ti. Vi har alt i alt fået lavet udstødning, filtre, kabler, olieledninger, aircon, køler, og fået den hentet midt på motorvejen efter vores bogreception, da den gik i stå. Med alt det oven i – har vi betalt 110.000 kroner. 

Vi har desuden malet den i fine farver, taget toilettet ud og byggede et studie, så jeg kan arbejde når vi er på farten.

Fortryder vi det? Nej for fanden. Vi har haft de vildeste ture i den, ned gennem Østeuropa, jeg har taget veninderne med til Samsø, og den skal bringe os så mange sjove oplevelser. 

Sommeren 2019 kørte vi på 5 uger gennem 11 lande i Østeuropa. 

Fra Danmark til Montenegro, og hjem igen. 

Vi spiste mad med en lokal Kroat, boede midt i ingenting på en farm i det østlige Kroatien her (billede), var i Sarajevo hvor Mellemøsten mødes med Vesten, vandrede i bjerge i Montenegro og spiste skaldyr ved kysten. Vandrede i de østrigske bjerge, boede på en farm i Tyskland, besøgte vidunderlige Wroclaw i Polen, mega trendy Berlin og boede på en økologisk hippiefarm i Ungarn – alt sammen i vores 8 kvm. Humle, som er eminent på eventyr.  

Bremsen svigtende en enkelt gang, på vej ned af et bjerg i Montenegro og motoren blev overophedet en smule (thank God for Youtube), så vi fik det klaret alligevel.  

Det jeg har erfaret ved at have Humle og ved at være ejer af en van, det er både den der frihedsfølelse, men også at du kommer derud, hvor der ikke er andre turister og hvor du virkelig kan møde lokalbefolkningen – og det er jeg jo en sucker for. 

Hvad siger vores skatteekspert Jan Hove om at købe og bo i en Van. 

I forhold til at bo en i van, så er der principielt ikke regler der siger, at man ikke kan. 

Hvis du kører rundt i den i Danmark – eller kun forventer at køre i den under 6 måneder i DK/Udlandet, vil du principielt fortsat være pligtig til at være tilmeldt i Danmark.

 Hvis du sælger alt, køber en Van og ved at du vil være uden for Danmark i mere end 6 måneder, kan du melde flytning til udlandet, hvor du angiver, at du ikke helt har en adresse endnu i udlandet, idet du skal køre rundt i van’en i over 6 måneder.

Der er ikke helt sort/hvide regler på dette område, idet der er pligt til at være tilmeldt på en adresse i Danmark, hvis du befinder dig i Danmark, men der er ikke pligt til det, hvis du ved, at du skal være i udlandet i mere end 6 måneder (og du ikke har en bolig i DK).

 Hvis du ikke har bolig til rådighed i Danmark, ophører din fulde skattepligt til Danmark, når du udrejser og dermed bliver du ”kun” skattepligtig af indkomst fra kilder her i Danmark.

Se flere videoer med Jan Hove her og vores times digitale torsdagsbar, hvor han netop også kommer ind på det. 

Jan Hove, om stiftelse af virksomhed.

Jan Hove, Om at være digital nomade

Jan Hove om at sejle ud i verden og betale skat

Jan Hove om at flytte til udlandet. 

Mød andre seje Vanlife typer:

Følg Cat Van Dam her og se hendes video her om 5 gode måder at filme på. 

Se en vi klapper af med Anja Robanke i Bumle

Og mød Familien Konrad, der bor i en bus i Spanien med deres 4 børn. 

2 tanker om “Campervan life er lig med frihed og eventyr

  1. Sally Borg Andersen siger:

    Hej Mille, fedt tema I har i denne uge! Det er vores drøm at købe en van som jeres. I skal glæde jer til Namibia & Botswana. Jeg var i Sydafrika, Namibia, Botswana & Zimbabwe for 11 år siden med min mand og et vennepar. Intet var booket eller planlagt ned i detaljer hjemmefra. Vi kørte selv rundt, 2 uger i Sydafrika & 2 uger i Namibia. Vores intention var at leje en 4wd i Namibia, men da vi rejste uden for højsæsonen og ikke bookede bil før vi var ankommet viste det sig at være umuligt. De havde ikke nogen ledige 4wd da de fleste biler var sendt retur til check i Sydafrika og de få der var var lejet ud. Vi lejede en helt almindelig bil og det gik fint, selv om det i nogle tilfælde ville have været noget nemmere og bedre med 4wd. Vi fik at vide ved ankomsten til Windhoek at mobilnettet i Namibia dækkede ca 90% af landet, det føltes som om vi konstant kørte i den sidste 10% del af landet, for meget mobildækning var der altså ikke. Vi tog bagefter en 8 dages tur chauffør og guide fra Windhoek igennem Botswana til Victoria Falls i Zimbabwe (vi fløj fra Maun ud i Okavango deltaet og havde nogle nætter). Glæd jer! Vi har en plan om at skulle tilbage på et tidspunkt sammen med vores 2 drenge, vi vil så gerne vise dem det.

  2. Mille Sjøgren siger:

    Tak Sally – det lyder som en fantastisk tur…:)Og tak for at dele dine erfaringer. Vi glæder os og skulle have bestilt det her i marts…men hey Corona -nu er vi lidt i tvivl om det er det vi skal….eller om vi napper et andet eventyr…indtil der er lidt mere styr på Corona i Afrika. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.