Iværksætter-Tema. Mød ernæringsekspert Marie Steenberger
I de næste 4 uger sætter vi fokus på iværksætteri.
I dagens interview kan du møde Marie Steenberger. Hun har over 18 års erfaring med at gøre danskerne sundere. Derudover har hun skrevet 4 bøger om sundhed og psykologi. Og i 2016 stiftede hun Madmentor-uddannelsen. Her underviser hun mennesker, der gerne vil hjælpe sig selv og andre til at få et frit og afslappet forhold til mad og krop.
Marie fortæller i videoen om at rejsen ikke altid har været let. Hun tør godt at sætte ord på op- og nedture. Men hun er heldigvis helt sikker på, at hun er det rette sted og at rejsen var alle nedturene værd.
Marie har skabt et bæredygtigt liv, hvor hun ikke længere skal bekymre sig over om der kommer opgaver ind måneden efter. Men sådan var det ikke i starten.
Maries første mentor sagde til hende: “Det tager 2 år, før du får overskud i din forretning.” Det råd reddede Marie fra mange bekymringer og frustrationer.
Se med her, hun er så inspirerende.
Ps. Udgaven findes også i en podcast – sejt ikke?
Marie Steenberger har stiftet madmentor-uddannelsen og lever af at gøre danskerne sundere. Både fysisk og mentalt.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download