Familierådgiver Anita Sundstrup Brinkmann skriver på Freeliving om familierelaterede konflikter, når man drager på idyllisk eventyr. Skriv til os, hvis der er emner, som du godt vil have behandlet.

Drømmen om at rejse ud

For nogen betyder det at rejse ud en udstationering via job, og at familien følger med. For andre betyder det at parkere det hjemmevante og rejse ud i en kortere eller længere periode med familien.

Jeg har prøvet begge dele – med forskelligt udfald. I 2009 fik Jesper et job i Spanien, og vi rejste afsted med en nyfødt baby på 8 uger. Vi troede, vi havde forberedt os hjemmefra. Det havde vi ikke. Vi havde de smukkeste rammer og Jesper et spændende job. Men det haltede for mig og for den nye familie.

Det kuldsejlede, og vi formåede ikke at redde vores lille familie og ægteskab. Vi blev skilt. Vi er i tiden siden blevet klogere på os selv og hinanden og har heldigvis fundet en vej sammen igen.

Vi blev skilt. Vi er i tiden siden blevet klogere på os selv og hinanden og har heldigvis fundet en vej sammen igen.

En ny vej

En ny vej, som for os begge på mange måder er ukendt territorium. Første gang var det Jespers drøm om at komme ud i verdenen. Denne gang er det min drøm. Vi har solgt og fremlejet vores ejendomme i Danmark i bytte for en rejse sammen i 10 måneder – som i sig selv kan være en udfordring for relationen – for at ryste posen med gamle ubrugelige mønstre og komme tættere på hinanden, som par og som familie. Fælles for alle grunde og årsager til at forfølge en drøm om mere eventyr og at opleve verdenen er, at det betyder mere tid sammen med familien.

For mig betyder det flere oplevelser, som jeg deler med min familie. Oplevelser som binder os sammen og får os tættere på hinanden.

Det kan fx være når vi skal sidde 2 timer i en speedbåd i høj sø, hvor man ikke kan se ud, og vi bliver kastet rundt i bølgerne, mens jeg forsøger ikke at kaste op, samtidig med at jeg har vores yngste datter på 8 år under armen, fordi hun også bliver søsyg. Jeg klamrer mig til et håndtag, så knoerne bliver hvide, og jeg får helt ondt i knoglerne på min arm, bare for ikke at vælte omkuld.

For mig betyder det flere oplevelser, som jeg deler med min familie. Oplevelser som binder os sammen og får os tættere på hinanden.

Ingen one size fits all!

Når vi tilbringer mere tid sammen og er væk fra de vante omgivelser, får vi meget mere af alt det sjove, men også det svære. Der bliver pludselig tid til at spille kort, snorkle og svømme sammen. Der er ikke en fødselsdag, fodboldkamp eller andet ”forstyrrende”, du skal køre dine børn til og som sluger din tid og energi. Samtidig er der flere timer sammen, hvor surhed og konflikter fylder – og det er præcis, som det skal være.

Når det er sagt, så kan det stadig komme bag på mig, og jeg kan føle, at det vælter mig omkuld. Derfor er det vigtigt at få talt om det og finde en vej, som familien kan trives i. Der findes ikke en one size fits all.

Når du fx er i Krabi – som jeg er i skrivende stund – og der kun er et lille hotelværelse, som deles med mand og to børn, og du er blevet rygende uenig med din partner, så savner jeg i den grad at kunne sidde med en veninde og få talt om alt det svære. Der, hvor et glas vin i DK med en veninde kan give det rum og den tiltrængte pause fra en tilspidset situation, kan netværket synes langt væk, når man er på den anden side af kloden.

Relationer er det vigtigste vi har

Relationer er det vigtigste vi har, og relationen mellem dig og din partner er det vand, som børnene svømmer i. Hvad vil det sige? Det vil sige, at det er de voksnes ansvar at sørge for, at stemningen i familien er rar at være i. Hos os har det helt konkret betydet, at vi giver hinanden plads til at være alene. Nogle dage deler vi familien op til forskellige aktiviteter og andre dage kan en snak mellem os som par eller med hele familien være nok til at rense luften.

En ting er i hvert fald sikkert. Man bliver klogere på sig selv, sin partner og børnene, når man er så meget sammen.

Nogle af de emner jeg vil skrive om, er blandt andet:

• De voksne har altid ansvaret for stemningen i familien, det kan nogle gange være svært at få øje på og særligt når man står lige midt i det.

• Hvordan hjælper jeg min partner og hvordan kan han hjælpe mig når tålmodigheden er sluppet op?

• Hvordan kan jeg afgrænse mig selv så jeg fx ikke bliver revet med i en eskalerende stemning i familien?

• Og hvordan kan jeg regulere min egen irritation hvis jeg alligevel er blevet en del af det hele?

Børn gør det bedste de kan med det de har til rådighed, også når de græder, råber eller er ”umulige” Jeg bruger eksempler fra min egen hverdag.

Alt det vil jeg skrive meget mere om i Freeliving. Jeg er familierådgiver og glæder mig til at være med her.

Du er også mere end velkommen til at kontakte mig, hvis der er et særligt emne, du brænder inde med.