Kvaliteten af skriftsproget er ofte afgørende for, om folk køber produktet, bogen bliver publiceret, eller et medie fanger interesse for pressemeddelelsen. Jeg har som selvstændig arbejdet med journalistik og kommunikation i 10 år og har oparbejdet en meget succesfuld forretning omkring det at skrive tekster.

Her er mine seks bedste råd til dig, der gerne vil skrive bedre:

80 procent skriftsprog og 20 procent talesprog

Sørg for at skrive både levende, og så folk kan forstå det. Det betyder, at du skal formulere dig, som man gør på skrift, men samtidig med talesprogets liv og lethed.

Eksempel 1: ’Det var ikke drengene, der var dem, som sagde til mig, at jeg skulle hente bolden. Det var dem, der fortalte pigerne, at de skulle sige det til mig.’

Hvad??? Desværre ser jeg alt for ofte, at folk skriver snørklede talesprogssætninger, som på skrift gør budskabet mudret og uforståeligt. Sætningen kunne være skrevet sådan her: ’Drengene ville have mig til at hente bolden og bad pigerne fortælle mig det.’

Eksempel 2: ’I henhold til opslag d. 19 februar 2020 vedrørende fastansættelse i stilling som grafiker tillader jeg mig hermed at henvende mig med henblik på mulig ansættelse hos Ivan Pedersen & søn.’ ZZZZZ!

Sørg nu for at gøre teksten levende, så folk ikke falder i søvn, mens de læser den.

Skriv i stedet: ’I mangler en dygtig grafiker, der kan arbejde selvstændigt, samarbejde med andre og har god humor. I behøver ikke lede mere. Jeg er lige her.’

Skriftsprog skal hverken være kedeligt eller svært at forstå. Det gælder, uanset hvad man skriver. Sørg for at gøre sproget levende ved at have det rigtige forhold mellem skriftsprog og talesprog.

Fang min interesse

Hvis jeg skal læse din tekst, skal du sørge for at fange min interesse fra starten af. Jeg gider ikke læse en lang produktbeskrivelse, en ansøgning eller for den sags skyld en hel bog, hvis ikke din indledning vækker min nysgerrighed efter at læse mere.

Eksempel 1: ’Ivan Pedersen & søn blev etableret i 1984, og siden da er virksomheden vokset til 13 mand. Det hele startede med, at Ivan Pedersen fik den idé at…’

Hvis jeg skal læse en produktbeskrivelse eller en pressemeddelelse, så har jeg allerede på det her tidspunkt fundet min telefon frem og er begyndt at bladre gennem Instagram med tommelfingeren.

Teksten skal have relevans for mig på én eller anden måde fra starten af, før jeg gider læse den til ende og danne mig et overblik over det samlede budskab.

Var dette indledningen på en produktbeskrivelse eller en pressemeddelelse, burde der have stået: ’Danmarks billigste grafiker sænker priserne endnu mere.’ eller ’Dansk grafikerfirma skal stå bag Donald Trumps næste præsidentkampagne.’

Oh lala, nu har du min fulde opmærksomhed.

Eksempel 2: ’Jeg blev født i København i 1978. Ved fødslen vejede jeg fire kilo og var 52 centimeter lang. Dengang kunne kvinderne blive liggende på hospitalet i to uger efter fødslen, men sådan er det ikke mere. Jeg gik i skole i…’

Sådan kunne teksten være fortsat i det uendelige med at opremse baggrundsinformation, inden jeg kom frem til noget, som for læseren er interessant. Vi må erkende, at de fleste mennesker opmærksomhed sjældent rækker til tekster, der først for sent kommer frem til pointen.

Skal man skrive en hvilken som helst tekst, så gør det interessant, nysgerrighedsvækkende eller spændende fra start.

Eksempel: ’I 1978 blev jeg født for anden gang. Sjovt nok vejede jeg det samme som ved min første fødsel 90 år forinden.’

Her skulle jeg på blot to sætninger gerne have vækket din interesse og givet dig lyst til at læse mere. En interessant indledning er nødvendig for overhovedet at få folk til at læse din tekst, så læg halvdelen af dit arbejde i at gøre den perfekt.

Drop ordet ”ikke”

Jeg oplever alt for ofte, at folk i deres tekster bruger ordet ”ikke”, som om det er den bedste måde at beskrive noget på. ’Han var ikke glad’, ’Der var ikke nogen penge i pungen’ eller ’Bananerne var ikke modne’. Ordet ”ikke” er et lorte-ord i både tale og på skrift, fordi det er upræcist i forhold til at formidle et skarpt budskab. Det åbner også for misforståelser. Eksempel: ’Det gjorde ikke ondt at blive smækket bagi.’ Sætningen forsømmer at fortælle, hvilken følelse det giver personen at blive smækket bagi, og så er det op til læseren selv at forestille sig resten. Nej, det gjorde ikke ondt, men hvad gjorde det så? I stedet burde teksten have lydt: ’At blive smækket bagi var som at sætte sig i en blød sofa.’, eller ’Selvom intentionen var anderledes, kildede det kun at blive smækket bagi.’ eller ’Det gjorde mig liderlig at blive smækket bagi.’ 

Lad være med at fortælle, hvad noget ikke er eller ikke gør. Fortæl i stedet, hvad det er eller gør. Dog vil jeg pointere, at det ikke handler om at være fascistoid, men blot at lægge mærke til de sætninger, hvor en formulering rundt om ordet ”ikke” giver sætningen et skarpere budskab.

Kommaer er opfundet af en årsag

Rigtig mange mennesker har det med kommaer i deres tekster, som børn har det med sukker på deres havregryn. Det skal strøs med løs hånd og uden overlæg. Forkert!

Kommaer er ikke en del af det danske skriftsprog for at genere dig eller give dig ekstra arbejde. Kommaer er meningsdannende for teksten, og hvis de mangler halvdelen af stederne eller er sat forkert, kan det forstyrre læseoplevelsen. For en del læsere vil tekster med virkelig dårlig kommasætning diskvalificere teksten og dens budskab.

For dig som virksomhedsejer eller selvstændig er det rigtig skidt, hvis det drejer sig om en pressemeddelelse, en produktbeskrivelse eller en salgsopstilling. Hvis du vil noget seriøst med dine tekster, så læs en pamflet, der sætter dig ind i den rigtige måde at sætte kommaer på, og så øv dig.

Gør dine sætninger simple

Der er dumt at gøre skriftsproget unødvendigt snørklet. Alligevel oplever jeg tit, at selv professionelle skribenter gør sætninger mere kluntede, end de bør være.

Eksempel: ’Han boede i et hus, der var grønt.’

Sætningen kunne være værre, men den kan alligevel gøres mere simpel og læsevenlig: ’Han boede i et grønt hus.’

’Det, som han sagde, var, at…’ bør skrives: ’Han sagde, at…’

Mine egne tekster gennemgår jeg altid for denne slags unødvendige og potentielt meningsforstyrrende skrivetekniske deroutes. Har en sætning lidt for mange kommaer, kan den formentlig skrives på en anden måde, der er lettere at læse og forstå.

Lad være med at pleje dit intellektuelle ego

Skriftsprog handler om at formidle et budskab. Alligevel tror rigtig mange mennesker, at det handler om at lyde så klog som muligt. Det gør det ikke. Hvis din tekst bliver uforståelig for en elev i en dansk 3g, har du plejet dit eget ego mere end læserens interesser. Så har du fejlet.

Eksempel: ’Formålet med rammekonventionen er at have en aftale, hvor landene er enige om at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren. I 1997 blev Kyoto-protokollen føjet til traktaten, og den er blevet ratificeret af 184 lande.’

Dette er faktisk en tekst, fra FN’s hjemmeside, så der er selvfølgelig nogle specifikke krav til formuleringer.

Skulle jeg have skrevet den, ville den have lydt i omegnen af: ’Størstedelen af verdens lande er enige om at begrænse udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Det har de indgået en aftale om. I 1997 bekræftede 184 lande en udvidelse til aftalen, der fastslog, hvor meget drivhusgasudledningen skulle bringes ned med. Denne udvidede aftale bliver kaldt for Kyoto-protokollen.’

Når du skriver tekster, så sørg for, at alle kan være med. Du har ikke lyst til at miste potentielle købere eller kunder, fordi de går død i dine selvfede tekster, hvor du onanerer intellektualitet ud over sproget.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd til at skrive bedre tekster. Skal jeg komme med et sidste et af slagsen, så øv dig, øv dig, og øv dig.

Kun ved at øve dig bliver du bedre til at skrive og får etableret din egen skriftsproglige stil.