Få styr på økonomien inden du starter op som Freelancer
Bekymringer for økonomi er den altoverskyggende årsag, til at mange ikke springer ud i livet som selvstændig.
Det gør vi noget ved nu.
Se videoen og hør hvordan du risikovurderer dig selv, og eventuelt sparer på udgifterne i en periode.
Der følger worksheet med til denne video, som du skal lave bagefter.
Vi vil anbefale dig at printe det ud, så du har det liggende foran dig og derved bedre kan arbejde med din egen risikovillighed.
Økonomisk plan worksheetDrømmer du om at rejse ud, og vil lægge en økonomisk plan?
Her kommer der 3 cases på, hvordan din økonomi kan skrues sammen, hvis du vælger at leve drømmen om et freelanceliv som digital nomade. Er du ikke til at rejse ud, så spring det over.
Ved du egentlig hvad en Big Mac koster i Indonesien?
Nej?
Nå, men så lad mig fortælle dig det. Den koster sådan cirka 14 kroner omregnet til dansk valuta. I Danmark koster verdens mest solgte burger over det dobbelte, altså omkring 30 kroner, mens man i Schweitz finder verdens dyreste Big Mac til en gennemsnitspris på 42,25 kroner. Så får man også ofte alpeudsigt og lidt kobjældeklang med i købet.
Prisen på Big Macs er en af de mest veletablerede økonomiske målestokke i verden. Økonomer over alt på Jorden bruger det såkaldte Big Mac-indeks til at vurdere menneskers købekraft på tværs af landegrænser. Koster en Big Mac meget, er købekraften hos landets indbygger stærk, og hvis en Big Mac er billig, er købekraften svag. Det giver egentlig sig selv, at en Big Mac ikke kan koste det samme i Bangladesh som i Norge, og det oplever vi også på mange andre varer, når vi rejser.
Årsagen, til at man kan bruge Big Mac-prisen som målestok for en befolknings købekraft, er, at en stor global virksomhed som MacDonalds har prissat sine burgere til perfektion. Prisen afspejler nøjagtigt, hvor mange penge folk i henholdsvis, Schweitz, Norge, Danmark, Indonesien,Bangladesh eller et hvilket som helst andet land i verden kan smide efter en burger. Det samme gælder prisen på en Coca Cola eller en Starbucks-kaffe. Summa summarum er, at hvis du lever som digital nomade, rækker din digitale nomadeløn forskelligt, afhængigt af det land du er i. I Indonesien kan du købe tre gange så mange burgere for dine penge, som du kan i Schweitz, og arbejder du fra en internetforbindelse på en Starbucks, kan du også meget billigere hælde kaffe i dig i Bangladesh i forhold til i Norge.
Økonomien er ubetinget en af de største forhindringer i folks bevidsthed, når de drømmer om at blive digitale nomader. De vil gerne rejse ud i verden på eventyr og tage deres arbejde med sig, men de er bange for, at pengene ikke rækker, og så kommer de ingen vegne. Det er synd og skam. Problemet er ofte, at folk tror, at de som selvstændige digitale nomader skal tjene det samme ude i verden, som de skal i Danmark. Det er dog ikke tilfældet. Ofte kan de klare sig med meget mindre. Lad mig vise dig, hvordan det kan lade sig gøre. ”
Case 1:
Lad os for eksemplets skyld lave en fiktiv familie på 4, hvor mor og far hver især kan tjene 15.000 kroner om måneden som freelancere. Lad os lege, at de er henholdsvis bogholder og online guitarunderviser og har brugt et halvt år på at etablere sig en begyndende kundekreds. 15.000 kroner hver i månedlig indtjening betyder, at de, efter den danske skat er trukket fra, har omkring 20.000 kroner at gøre godt med til hele familien. Jeg har valgt dette eksempel, fordi jeg mener, at de fleste danskere med et lille tilløb kan komme til at tjene 15.000 kroner om måneden. Den ene part kan for den sags skyld også tjene 20.000, mens den anden tjener 10.000. Spørgsmålet er så, om man kan klare sig for den smule penge, og hvor i verden man kan bo eller rejse.
“Lad os først se på, om man kan bosætte sig i udlandet for en så – efter danske forhold – lav løn.
SPANIEN
Nu har jeg selv boet i Spanien, og jeg kan slå fast, at hvis det fiktive par har 20.000 udbetalt om måneden, har de også, hvad de der skal bruge til at leve for – og mere til. Den gennemsnitlige løn i Spanien er 14.400 kroner om måneden, så parret ligger over det. En skolelærer tjener 9.000 kroner om måneden før skat, og jeg har flere venner i Spanien, der tjener 8.250 kroner om måneden før skat og skal forsøge en hel familie. Vælger det fiktive digitale nomadepar og deres børn at slå sig ned på Middelhavskysten, kan de med en bred margin leje en fireværelses lejlighed med delepool for 4.000 kroner om måneden, og når alle regningerne er betalt, har de som minimum 13.000 kroner tilbage at leve for. Det forudsætter dog, at de selv underviser deres børn, eller at børnene går på kommuneskole, men budgettet inkluderer el, varme, vand, forsikringer, telefoner, internet, og udgifter til en bil. Når alt det er betalt, har familien med 13.000 kroner i rådighedsbeløn råd til både at gå på restaurant et par og ellers skeje lidt ud med dyre bøffer fra supermarkedet, når de har lyst til det. Jeg kender flere spanske familier, der klarer sig for det halve, og de føler stadig, at de har, hvad de skal bruge. De springer et par restaurantbesøg over og inviterer i stedet til paella på stranden, og så køber de en billigere vin i supermarkedet. Når man sidder der i sandet om aften og kigger ud på Middelhavet med en paptallerken med paella i den ene hånd og et glas billig hvidvin i den anden, ved man godt, at man slet ikke har behov for mere.
Nu er det jo ikke alle, der drømmer om at bo fast i Spanien, og vil familien hellere rejse rundt, kan de også sagtens gøre det for 20.000 kroner om måneden. Lejligheder i Barcelona, Madrid, Sevilla, Granada, Malaga og Cordoba koster ned til omkring 300 kroner om dagen, og så skal familien ikke længere tænkte på strøm, vand, varme og internet. Går familien udenfor de store byer, falder prisen yderligere. I to af mine favoritbyer på østkysten (Denia og Javea) koster lejligheder ned til 200 kroner om dagen, selvom de ligger et stenkast fra Middelhavet. Tager vi gennemsnittet af de to priser, er de samlede udgifter til at bo 7.500 kroner om måneden, og hvis vi smider lidt transport, forsikringer og telefon oveni, lander vi på i omegnen af 10.000 kroner. Det vil sige, at familien stadig har 10.000 kroner i rådighedsbeløb om måneden, og det er fortsat mere end rigeligt at leve for.
For 20.000 kroner kan man som familie altså komme rigtig langt, og kan man skrabe det sammen om måneden, ligger det digitale nomadeeventyr lige for.
Spanien er desuden ikke alene om at være et billigt land i Europa. Familien kunne eventuelt tage på et virkelig fedt eventyr og rejse fra Porto i nord ned gennem Portugal, følge middelhavskysten hele vejen rundt om Spanien, ræse gennem Frankrig og Monaco (der er dyrt at være), krydse Italien i ro og mag for ellers at bevæge sig langsomt ned langs Adriaterhavets østkyst til Grækenland. Det her er virkelig oplevelser fra den allerøverste og ypperligste skuffe. Familien kunne surfe i Atlanterhavet ud for den portugisiske vestkyst, dykke ned i spansk middelalderkultur i Sevilla, Cordoba og Granada, spise paella i Valencia og gå i byen i Barcelona. Spise sig mæt i pasta og pizza i Italien med udsigt over Alperne, hike rundt i de slovenske bjerge, ligge på stranden med kig ud over surrealistisk blåt vand i Kroatien, opdage hvad Montenegro og Albanien kan udover at slå Danmark i fodbold for til sidst at svælge i antikkens kulturhistorie i Grækenland. 9 lande, 12 måneder, og en oplevelse, der vil sætte sig varige spor i hukommelsen. Alt sammen for den nette sum af 20.000 kroner om måneden. Familien kunne endda købe en billig, men pålidelig autocamper i Portugal og skrotte den i Grækenland. Så kan det endda være, at de kommer hjem igen med penge på lommen.
Ofte handler økonomi ikke om, hvorvidt man har råd. Det handler i stedet om, hvorvidt man tager sig råd. Det gælder ikke bare ude i verden, men også herhjemme i Danmark. Jeg anbefaler altid alle håbefulde digitale nomader at spare op og lægge penge til side, så de ikke hele tiden skal bekymre sig om pengene, når de er derude i verden. Så har de en buffer. Den buffer kan være på 30.000 kroner, eller den kan være på 100.000 kroner, afhængigt af komfortniveau. Det er min påstand, at alle danskere kan spare den slags beløb sammen i løbet af relativ kort tid. Måske findes der nogle enlige mødre til 3 børn, som er teknisk insolvente og på overførselsindkomst, hvor det vil tage lidt længere tid, men for alle andre er der ingen undskyldninger.
Lad os igen tage den fiktive familie som eksempel. Hvis mor og far er gennemsnitlige danskere, tjener de 26.500 kroner om måneden før skat. Det svarer ungefær til, at de har 33.500 kroner udbetalt om måneden til sammen. Gennemsnitligt har en dansk familie et rådighedsbeløb, efter alle faste udgifter er afholdt, på i omegnen af 15.000 kroner til mad, tøj, gaver, ferier, biografture, restaurantbesøg, lommepenge, uforudsete udgifter og opsparing.
Vi skal finde nogle penge
Nu skal vi så finde nogle penge, så den fiktive familie kan komme ud og opleve verden.
Lad os starte med at kigge på de faste udgifter. Her er et par steder at finde flere penge:
- Forsikringer. Man kan bruge eksempelvis Samlino.dk til at se, om man betaler for meget, og om man kan få billigere forsikringer hos et andet forsikringsselskab.
- Alle større TV-pakker, HBO-abonnementer, Netflix-aftaler osv. skal ud af vagten. Vil familien ud og rejse eller ej?
- Sluk for strømmen, og spar på vandet og varmen.
- Find det billigste telefonabonnement.
- Find den billigste internetløsning.
- Overvej eventuelt, om fagforening og A-kasse er det rigtige for dig som digital nomade. De er alligevel ikke så glade for at udbetale dagpenge til folk, der tosser rundt ude i verden. Der skal man helst være i landet.
- Find den billigste bilforsikring.
Folk har selvfølgelig forskellige udgangspunkter, så lad os være konservative og sige, at de fleste af os nok kan spare omkring 1.500 kroner her. Beløbet er formentlig meget højere.
Går vi videre med de variable udgifter, kan vi til gengæld stramme skruen gevaldigt:
- Ferier, biografture, opsparing, restaurantbesøg og lommepenge ryger som det første.
- Tøj er endnu en stor post, og vi danskere har i forvejen så tårnhøjt et forbrug af tøj, at de fleste af os godt kan undvære at købe nyt i flere år, uden at vi kommer til at mangle.
Vil man realisere en drøm om at rejse ud i verden som digital nomade, er det et lille offer at undlade at købe tøj i nogle måneder. Desuden rejser man ofte kun rundt med en rygsæk, så der er alligevel ikke plads til det hele.
- Mad er endnu en stor post, og her er der rigtig mange penge at finde. En gennemsnitlig dansk familie med 2 børn bruger 9.500 kroner på mad om måneden. Det er 320 kroner om dagen. Til sammenligning koster en økologisk fuldkorspasta med økologisk tomatsovs 15 kroner, hvis man køber både pasta og hakkede tomater i Netto. Skal der lidt ost på, bliver det 29 kroner for aftensmad til 4 personer. En blomkålssuppe med bacon af Seranoskinke koster 22 kroner for mad til 4 personer, og kylling på tilbud med broccoli ristet i soja koster 35 kroner. Havregryn eller grød med hakkede æbler til morgenmad koster 12 kroner for morgenmad til 4 personer, og et par rugbrødsmadder til frokost kan klares for 30 kroner for fire personer. Smider vi et par snacks ind i ligningen og også køber en shampoo og noget toiletpapir, kommer vi stadig ikke op på mere end 15 kroner om dagen – langt fra. Vi er heller ikke gået på kompromis med hverken smag, næringsindhold eller sundhed.
Familien på 4 kan altså spare 5.000 om måneden på madbudgettet og 1.500 kroner på faste udgifter. Lægger vi 1.500 kroner til tøj og 3.000 kroner til alt det andet oveni, kommer vi op på en opsparing på 10.000 kroner om måneden. Hvis familien gør det i 3,5 måneder, har de 30.000 kroner på kontoen og 4 flybilletter til Portugal i hånden. Mere kompliceret og opofrende behøver det ikke være. Så er de også i træning, til når de rejser rundt ude i verden. Det er et spørgsmål om at ville det, ikke om det kan lade sig gøre.
Case 2:
Nu gør jeg det endnu sværere for den digitale nomadefamilie, for jeg vil være sikker på, at alle (som jeg jo gentagende gange har lovet) kan udleve en drøm som digitale nomader, næsten uanset indtjeningsniveau. Vi lader nu, som om far og mor slet ikke kan få gang i deres freelancearbejde og kun tjener 10.000 kroner hver om måneden. Det svarer til blot lidt over halvdelen af dagpengesatsen for de fleste danskere (18.633 kroner anno 2018). Familien har i det tilfælde kun 14.200 kroner at rejse og leve for, når skatten er trukket fra.
Det lyder ikke af meget, og spørgsmålet er så, om de så stadig kan blive digitale nomader, når de kun tjener så lidt?
Ja, det kan de sagtens. I de førnævnte sydeuropæiske lande er 14.200 kroner stadig nok til at leve og rejse for, men familien skal selvfølgelig skære et par restaurantbesøg og museer fra hist og her og ellers være økonomisk bevidst.
Prøv som et sjovt forsøg at gå ind på Airbnb og søg på en bolig til 4 personer i en vilkårlig uge uden for sommerferien i Spanien. Sæt derefter prisrammen helt ned til maximalt 150 kroner pr. overnatning og zoom som eksempel ind på området omkring den gamle romerske by Cartagena på østkysten. Så vil du se, at der er rigtig mange boliger til fire personer for under 150 kroner per dag. I det
hele taget er der rigtig mange boliger til den pris i både Italien og Spanien. I det Kroatien, Albanien og Montenegro kan man endda sætte grænsen ned til 100 kroner per overnatning og stadig finde masser af steder at overnatte eller tilbringe en uge.
Sætter familien et stramt budget og bor kun i lejligheder til under 150 kroner per overnatning, koster det dem 4.500 kroner om måneden at bo, og så vil de fortsat have lidt under 10.000 kroner til at rejse og spise for. I Spanien kan man uden problemer spise en familie på 4 af for 100 kroner om dagen, så det vil samlet set koste 7.500 kroner om måneden at bo og spise hjemme, hvilket efterlader familien med 6.700 kroner til transport, restaurantbesøg, oplevelser, uforudsete udgifter, slik, vin og sjov om måneden.
Hvis nu familien ikke vil rejse rundt i Europa, men i stedet gerne vil ud og se andre dele af verden, findes der også mange andre steder at tage hen, hvor priserne er til at have med at gøre. Familien kunne eksempelvis købe 4 billige enkeltvejsbilletter til Bangkok. De koster lige omkring 2.000 kroner pr. stk. for de billigste. I Bangkok og i mange andre dele af Thailand kan familien bo for under 100 kroner per overnatning, og fra Thailand kan rejsen gå videre til først Laos, Cambodia, Vietnam og så Malaysia, der har lignende billige priser for steder at bo. Lokale gaderestauranter i de ovennævnte lande slår heller ikke bunden ud af budgettet, ligesom lokal transport heller ikke koster alverden. Familien vil endda få en meget mere autentisk rejseoplevelse, end hvis de smider penge efter at følge direkte i fodsporene på alle de andre turister.
- For 14.200 kroner om måneden kan familien altså sagtens leve og rejse som digitale nomader i både Europa og Asien. Der er dog nogle få forhold, som familien er nødt til at tage i betragtning, hvis de vælger Asien fremfor Europa.
- Rejseforsikring. Et års rejseforsikring for hele familien med eksempelvis World Nomads koster 20.000 kroner. I Europa kan familien bruge det blå sygesikringskort i op til et halvt år efter udrejse fra Danmark.
- Flybilletter. Det er meget dyrere at flyve til Asien, end det er at flyve til Sydeuropa. Ved flyvninger til Asien er Bangkok ofte den billigste lufthavn at flyve til, og så kan man rejse videre med lokal transport derfra.
- Vacciner. Vaccinationer er ikke gratis, og nogle af dem er endda meget dyre. Eksempelvis koster både vaccinen mod japansk hjernehindebetændelse mere end 2.000 kroner for de 2-3 gange, man skal have den. Det samme gælder vaccinen mod hepatitis A og B.
- Visa. Eksempelvis koster det 30 amerikanske dollar per person at få et visum til indrejse i Laos. For en familie på 4 personer bliver det tæt ved 800 kroner for at komme ind i landet.
Selvom familien altså kan klare sig for nogenlunde det samme beløb i Sydeuropa og Asien, skal de inden afrejse beregne en meromkostning på omkring 40.000 kroner, hvis de ingen vacciner har fået i forvejen.
Case 3:
Lad os lave en minimumsindtægt for familien, som gerne vil prøve at leve et liv som digitale nomader. Det er den samme historie, jeg fortæller, når tilhørere til mine foredrag om emnet er bekymrede for, hvorvidt de kan tjene nok penge til at klare sig som digitale nomader.
Vi antager, at familien inden afrejse har tjent nok penge til at klare både vaccine-, forsikrings- og rejseomkostningerne til at komme ud i verden, hvad end det drejer sig om Sydeuropa eller Asien eller et hvilket som helst sted.
Her vil jeg anbefale familien at rejse til Chiang Mai i Nordthailand. Byen er hovedstad for verdens digitale nomader, og det er den netop på grund af de meget overkommelige priser på alting. Da vi jo skal have barberet omkostningerne ned til det absolutte minimum, vil jeg foreslå familien at starte med at bosætte sig i byen, indtil deres indtjening og økonomi tillader større bevægelsesfrihed.
Hvis vi starter med et sted at bo, findes der i Chiang Mai masser af små lejligheder til omkring 2.000 kroner om måneden + omkring 500 kroner til el, gas, vand, telefon (man kan sagtens benytte sit danske nummer i Thailand, hvis man eksempelvis har 3 like home fra 3) osv. Derudover skal familien have noget at spise, og eksempelvis koster en middag for 4 personer på mange af de gode fortovsrestauranter under 40 kroner for 4 hovedretter og en stor øl til de voksne. Vand er gratis. 12 æg koster 10 kroner i supermarkedet, og det samme gør en liter mælk, så hvis familien spiser havregryn med mælk eller omeletter til morgenmad og supplerer med lidt lokal frugt, eksempelvis rambutan, bananer, mango eller papaya, kan en familie på 4 faktisk spise godt for under 100 kroner om dagen, selv hvis de går ud og spiser 2 gange dagligt.
Et månedligt budget for at bo billigst i Chiang Mai for en familie på 4 kan altså se sådan her ud:
- Bolig + el, gas, vand og telefon – 2.500 kroner.
- Mad – 3.000 kroner.
- Transport – 500 kroner
- Diverse udgifter – 2.000 (familien skal jo også opleve noget)
I alt kan familien altså klare sig for 8.000 kroner om måneden i Chiang Mai, selvom de bruger penge på at opleve noget og spiser ude et par gange om dagen. For at få 8.000 udbetalt efter skat om måneden skal forældrene hver især kun tjene 5.000 kroner om måneden. Så lidt kan de altså klare sig for.
Mit råd til familier eller andre, der gerne vil prøve det digitale nomadeliv af, men er bange for den økonomiske sammenhæng, er, at de skal starte med at spare op, så de kan tage til Chiang Mai med lidt ekstra penge på lommen. Her kan de bo i de første par måneder, mens de finder benene i deres digitale nomadeliv og i deres indtjening. Hvis forældrene blot tjener 5.000 kroner hver, kan de klare sig på ubestemt tid. Efterhånden som deres indtjeninger forhåbentlig stiger, kan de begynde at orientere sig mod andre steder i Asien. En anden mulighed er at spare godt op forinden, så de ikke en gang behøver at tjene penge de første par måneder, mens de etablerer sig i deres erhverv. Har familien sparret 50.000 kroner op forinden, behøver de ret beset ikke at tjene nogen penge de første 6 måneder.”
