Hvor vigtigt er det at have en base, når man rejser ud med sit arbejde? Og er der forskel på at have en base og føle sig hjemme? Det undersøger jeg nærmere i denne artikel, hvor du kan møde Hanne Kristiansen, der altid har været lidt af en ‘flyvsk dansker’, og i dag har sin base flere steder i verden.
Sommer i kolonihaven i Danmark. Vinter i hytten i Uruguay. Påske i New York og fast lejlighed i Barcelona resten af tiden.
Sådan ser et år ud for Hanne Kristiansen, der er selvstændig på 12 år med sin virksomhed ‘Creative Creatures’. Hanne gik fra et liv i ‘corporate’ verdenen med 200 rejsedage om året til at slå sig ned i Barcelona, da hun sammen med sin mand Mauro, fik datteren Sunna.
Siden har de skabt en model, hvor de bevæger sig rundt i verden til de steder, hvor det giver mening for dem at tilbringe længere tid.
Jeg ringer Hanne op imens jeg selv er i Spanien for at tale om at have en base og føle sig hjemme ude i verden.
Det er okay at smide alle brikkerne op i luften
Hanne har boet i London, New York, Dublin og Barcelona. Hun er gift med en Argentiner, og hendes datter taler 4 sprog. At være en verdensborger har altid føltes mere naturligt for Hanne end at blive ‘hjemme’ i Danmark. Men hvorfor føler nogle sig ‘fastlåst’, hvor andre som Hanne har nemt ved at tage springet ud i verden?
Vi spoler tiden tilbage til Hannes opvækst for at få en del af svaret på det spørgsmål.
“Jeg tror, det starter med min mor og min far. De var jo gamle hippier, og i 60’erne gjorde de det, alle gjorde med at bygge sit eget hus, få børn og faste jobs. Så fandt de ud af, at de følte sig meget låst fast, så de solgte hele lortet og flyttede derefter ca hvert 10. år. Det er jeg vokset op i, at man bare solgte det, man ejede, og flyttede videre. Jeg har set mine forældre skifte retning 3 gange.”
Selvom Hannes opvækst på mange måder var som de fleste andres med en kernefamilie i Jylland, har hun stadig taget en helt central holdning til livet med sig.
“De har vist mig at det ikke er så vigtigt, hvor du er. Det er okay at smide alle brikkerne op i luften, for de lander jo i et andet billede på et tidspunkt. “
Så det gjorde hun. Siden Hanne færdiggjorde Handelsskolen som 19-årig, har hun stort set været ude i verden. For hende har det aldrig handlet om et mål om at blive ‘digital nomade’, men det har bare været det naturlige valg, og der hun følte sig hjemme.
Hvad betyder det at have et hjem?
Når man har 200 rejsedage om året, bliver det hurtigt hverdag at flytte ind på et nyt hotel. Derfor har Hanne også skabt nogle strukturelle rutiner, for at føle sig mere hjemme i de sterile hotelværelser. Først bliver gardinerne altid trukket fra, så hun kan orientere sig i området, og derefter pakker hun toilettasken ud. “Så er jeg landet, for så er jeg her,” siger Hanne Kristiansen.
De fysiske rammer har altså betydning for Hanne, så når hun for eksempel maler væggene i sin lejlighed i sin yndlingsfarve, selvom hun kun skal bo der 1 år, skaber den handling en følelse af hjemlighed.
Men når alt kommer til alt, har Hanne Kristiansen altid følt sig hjemme lige der, hvor hun var, fordi hun har haft sig selv med.
“Hjem er der, man føler sig hjemme. Det kan være i sin familie, i en kultur eller med mennesker man holder af. Det behøver ikke at betyde, at man kan lukke døren på en matrikel,” fortsætter hun.
At have en stærk træstamme
“Jeg er meget bevidst om, hvem jeg er, og hvad der er vigtigt for mig. Jeg har en god fornemmelse for min egen identitet, som ikke nødvendigvis er bundet fast til nogle fysiske rammer,” fortæller Hanne Kristiansen.
Ifølge Hanne kan det at føle sig ‘groundet’ i sig selv kan altså også besvare spørgsmålet om vigtigheden i at have en base, når man tager sit arbejde og familie med sig ud i verden. Hvis basen er i dig selv, så vil du være langt mere flytbar uden at føle det som negativ ting.
For det er også det centrale kritikpunkt, Hanne Kristiansen har mødt gennem sit liv som ‘flyvsk dansker’: at hun er rodløs.
“Og det er jeg også! Jeg har ikke rødder. Jeg kan flytte mig nemt, men det behøver ikke at være negativt. Hvis din træstamme er stærk, er det ok at være rodløs.”
For Hanne betyder dét at træstammen er stærk, at hun kan mærke sig selv, og hviler i sig selv.
Derfor svarer hun også tit kritikerne med et modspørgsmål: Hvordan definerer du selv dét at have rødder? Hvordan definerer du rodløshed?
“Jeg går ind i diskussionen om det, for det er jo enormt personligt, og du skal finde svaret inde i dig selv. Hvad der fungerer for mig, fungerer jo ikke nødvendigvis for dig. Det er det fede ved rejsen, men det er også det hårde, for der er ingen formel for det.”
“Hjem er der, man føler sig hjemme. Det kan være i sin familie, i en kultur eller med mennesker man holder af”
Forandring med moderskabet
Da Hanne blev mor til sin datter for 6 år siden, var det første gang i hendes liv, at danskhed og Danmark blev vigtige for hende.
“Det kom totalt bag på mig, for ja jeg ser dansk ud, jeg er lyshåret, og har dansk pas og hedder Hanne Kristiansen, men det har aldrig været vigtigt for mig. Lige pludselig var det vigtigt at tale dansk til min datter. Det lå bare i mig, måske også fordi mine forældre talte dansk til mig.”
Sådan blev deres ‘årsmodel’ skabt, hvor de har tilbragt somrene i Danmark siden Hannes datter var 3 måneder gammel. De levede som vagabonder de første par gange, og besluttede derefter at købe et kolonihavehus. “Vi ville gerne give Sunna de her minder om at komme samme sted hver sommer,” fortæller Hanne.
Hannes liv har forandret sig, siden hun fik Sunna. Det var ikke fordi, at behovet for at blive samme sted i længere tid steg for Hanne selv, men for et barn, der har brug for flere faste rammer og gentagelser, blev det vigtigere. Hanne og manden Mauro har altid rejst spontant og mindre organiseret, end det er nu med deres årsmodel. Men det fungerer for dem.
“Det er det gode miks mellem familiarity og variety. Det passer både til os og børnelivet.”
Et fysisk anker i hver havn
Behovet for en base steg også i takt med forældreskabet. Hanne kalder det også at have et ‘fysisk anker’. Derfor har de fysiske ankre hvert af de steder, de rejser hen i løbet af et år. En lejlighed i New York, hvor Hannes mand har familie, en hytte i Uruguay også tæt på familie og kolonihavehuset i Danmark – ud over ankeret i lejligheden i Barcelona, hvor de har boet i 13 år.
For at vende tilbage til rodløsheden er det også en bekymring, der fylder meget hos mange, der overvejer at flytte ud i verden. At børnene bliver rodløse. Men for Hanne er det vigtigste, hun kan give videre til sin datter; at kunne mærke sig selv. Og det mener hun bliver trænet i høj grad ved at møde forskellighederne ude i verden.
“Det modsatte kan jo også være en hæmsko; at møde de samme mennesker, de samme udfordringer, de samme omgivelser. Man kan risikere at blive snæversynet. I min optik er det bedre at føle sig hjemme i foranderligheden ude i verden.”
Det er meget nemmere at blive i rutinerne
Det bedste råd Hanne kan give til dig, der drømmer om at rejse ud, er at møde verden med nysgerrighed.
“Mit top tip vil klart være at fokusere på, hvad der er anderledes, fra det man kender, i stedet for at fokusere på hvad der er godt og dårligt de forskellige steder. Alt for ofte bedømmer man og sammenligner med Danmark.”
Ude i verden kan du opfinde sig selv, som du gerne vil være – fri fra andres forventninger og samfundets normer. I den proces kommer man længst ved at tilgå forskellighederne med nysgerrighed, ifølge Hanne Kristiansen.
“Og så skal du finde ud af, hvorfor du gerne vil være mindre fastlåst og mere flytbar. For det er ikke nemt. Det er meget nemmere at gøre det samme hver eneste dag, at følge rutinerne. Hvis du gerne vil være fleksibel, skal du begynde at tænke over: Hvad er det, jeg løber væk fra, og hvad løber jeg hen imod?”
Hanne taler af erfaring, for hun havde en succesfuld karriere som innovations leder hos Kelloggs før hun besluttede at blive selvstændig for 12 år siden, og startede helt fra scratch.
Hun råder derfor til at finde ud af, hvad det er for en drivkraft, der ligger bag de valg, du ønsker at tage. Og hvis du gør det sammen med andre, for eksempel din familie, så er det ligeså vigtigt at finde ud af, hvad deres motivation er. Det vil have betydning senere hen, når man skal navigere en ny tilværelse.
Slutteligt lyder det stensikkert fra Hanne, at man til enhver tid skal prøve sin drøm af, ellers finder man aldrig ud af, om det er dét, man skal. Så er det “en kløe, der bliver ved med at skulle kløes.”
