Derfor flyttede jeg til NYC

Jeg hedder Maria, jeg er 37 år gammel og har boet fast i New York fra 2007 til 2010. Jeg boede i New York, fordi jeg uddannede mig til skuespiller dér. Siden har jeg været tilbage mange gange, både på korte ture for at besøge venner og på længere arbejdsophold.

Jeg bor og arbejder nu som skuespiller i København, har gang i et husbyggeri på Læsø, kører rundt i en van og har permanent udlængsel. Og så er jeg i gang med at lave en rejseblog.

Jeg bruger min intuition

De bedste beslutninger jeg har taget i mit liv er beslutninger, hvor jeg har fuldt min intuition. Og så langt jeg kan huske tilbage har min intuition sagt mig, at jeg ville gå på skuespillerskole i New York. Og derfor købte jeg i 2007 som 22-årig en envejs billet alene til New York. Det lyder sejt og let, men det var det på ingen måde. Jeg er ret genert og introvert og jeg var rystende bange. Jeg græd som pisket tårer i lufthavnen inden afrejse, og det var hverken sjovt for mig eller min forældre at sige farvel, da jeg gik igennem security.

Men jeg elskede New York fra det øjeblik jeg satte mig i en yellow cab og kørte fra lufthavnen mod skyskraberne – og selvfølgelig blev snydt for $100 af cap driveren.

NYC er en frihedsindsprøjtning 

Og så til svaret på hvorfor jeg synes New York rimer på frihed: New Yorkerne! Jovist, højhusene er imponerende, skylinen er smuk ved solnedgang og første gang jeg stod på times Square var øjnene ved at trille ud af hovedet på mig. Men som alle andre steder bliver det hverdag på et tidspunkt.

Men New Yorkernes mentalitet har for altid bidt sig fast i mig. Jeg har rejse mange steder, men jeg har ikke oplevet noget andet sted med så meget diversitet og hvor jeg føler at hele Verden er kogt ned til en by. Som i øvrigt langt hen ad vejen respekterer hinanden og lever i fred og fordragelighed.

New Yorkerne er ukuelige, de er positive, de er kreative, de er snaksagelige, de er energiske, de er sjove og der er meget højt til loftet – eller rettere; der er ikke noget loft for, hvor højt du må drømme. Og det smitter. For mig som er vokset op i et villakvarter i provinsen i Jylland, hvor jeg knap nok turde sige højt at jeg gerne ville være skuespiller, var og er det en kæmpe frihedsindsprøjtning at være i en by hvor indbyggerne ikke aner hvad Janteloven er. Og jeg synes, noget af New Yorkernes mod har smittet af på den måde jeg lever mit liv i dag.

Jeg gik på en international skole og boede på et internationalt kollegie i New York. Det har givet mig venner de fleste steder i Verden. Efter min tid har de venskaber blandt andet taget mig til én venindes bryllup på et slot i Belgien, jeg er blevet kørt rundt i hele Sri Lanka af min srilankanske veninde, jeg har spist Southern brunch i New Orleans med mine venner derfra og festet Mumbai. Og så har jeg altid en sofa i New York, jeg kan crashe på.

Det praktiske inden du flytter over there

Jeg selv var i New York på et studievisum, hvilket var forholdsvis ukompliceret og blev formidlet igennem skolen.

Som dansker har du 90 dages turistvisum. Husk at udfylde ESTA inden afrejse  

Et arbejdsvisum er straks noget mere kompliceret, og det letteste er at være ansat af en dansk virksomhed som har en afdeling i New York, og som skaffer visum for dig. Hvis du ønsker at rejse til New York for at søge arbejde, må jeg henvise til en advokat.

Derudover er der Green Card lotteriet eller Diversity Visa, hvor man rent faktisk kan vinde et green card, der giver dig samme rettigheder som amerikanerne. Jeg kender flere, der har vundet det, så det er ikke helt umuligt. Man kan ansøge en gang om året, i efterårer lige her

Det er som sagt ikke billigt at leve i New York, så medmindre du flytter derover i en fast stilling eller allerede har en stabil indtægt som digital nomade, vil jeg anbefale at have en opsparing med i baggagen. Fordi jeg var studerende i New York finansierede jeg mit ophold med opsparing samt en lille sidegeschæft som nanny.

Da jeg boede i New York, lavede jeg stort set aldrig mad. Det er en del af livet der at mødes ude. Men hvis du bevæger dig lidt væk fra Manhattan, er der mange penge at spare på madbudgettet. Jeg har fået mange glimrende måltider til $5 fra den lokale dominikanske restaurant i Williamsburg hvor jeg boede, og drukket masser af knap så glimrende men autentiske $1 deli-kaffer.

Derudover husk altid at give drikkepenge på restauranter og også ofte i andre servicefag – minimum det dobbelte af tax-beløbet på regningen – de fleste tjenere lever af drikkepenge.