Hos os I Freeliving skaber vi rammerne for at du kan leve det liv, som du gerne vil. Vi har alle forskellige drømme, men fælles for os alle herinde er, at vi drømmer om mere FRIHED. 

Drømme i øjnene og bobler i glassene

Mandag den 21. september, Soho Nomads, mennesker med drømme i øjnene, bobler i glassene, røverhistorier, inspirerende mennesker, eksperter på scenen, spænding, netværk, aftensol, mundbind, sprit og en følelse af at ALT kan lade sig gøre. Ingen kys og kram, men alligevel SÅ meget nærhed og nærvær samlet på et sted. Der blev løftet, inspireret og skabt nye drømme.

Sådan var vores Freeliving Launchfest.

Vores community

Det der har fyldt rigtig meget for os efterfølgende er, hvor vildt vi kan få det hele til at ske, når vi er sammen med ligesindede og hvor meget gnisten i øjnene kan smitte andre.

Vi oplevede den mandag, at vores community er blevet det vi drømte om. Og det er også jeres skyld. Alt det I putter i det, alt det I deler, kommenterer og deltager i, løfter Freeliving til nye højder.

Lad os sammen skubbe til grænserne

Vi kan komme endnu længere op. Vi kan skubbe til grænserne for hvordan vi SKAL leve vores liv.

Vi kan komme med modbud og forslag til andre måder at gøre det på. Vi skal udfordre normerne for 9-17 og opnå større frihed i vores eget liv – uanset hvad vi drømmer om. Og vi er godt på vej. Jo flere vi bliver, jo længere kan vi nå.

Tag stilling

Vi er alle lullet ind i et system, der sætter rammerne for hvordan vi må leve vores liv, hvilken grad af frihed vi må have og hvor meget der egentlig er op til os selv. Det er heldigvis ikke forbudt at bryde ud af det system. Vi må godt stræbe efter mere frihed og skabe mere indhold i vores liv. Vi gør det på vidt forskellige måder – men med den fællesnævner, at vi har taget stilling til, hvordan vi vil leve vores liv.

Du skal selv tage ansvar

Vi sluttede vores aften af med at fokusere på, hvordan vi alle skal tage ansvar. Det kommer ikke dumpende. Vi kan ikke forvente, at det liv vi drømmer om at leve, lige pludselig er der, når vi vågner op en morgen. Vi skal gøre noget for det. Det kræver hårdt arbejde.

Lad os starte med at slå fast, at bare fordi noget er hårdt, kan det godt være godt og sjovt. Når du sætter gang i en proces, der handler om at ændre dit liv, at skabe mere frihed, at gå efter dine drømme og at skabe flere dage, du husker, kommer det ikke fra den ene dag til den anden.

Du skal tage et skridt ad gangen og engang imellem føles det, som om du går baglæns. Når den følelse kommer, er det virkelig godt at have et community med ligesindede, for det er her, du kan få den opbakning der skal til, for at du tager et ekstra skridt – også selvom det føles hårdt og tungt.

Når du først virkelig forstår, at det er dit ansvar og ikke nogen som helst andres, så kan det faktisk føles som en kæmpe lettelse. For så kan du jo handle. Lige nu.

Alt er ikke for alle

Du skal nok støde ind i folk, der vil tale dig fra det eller fortælle dig, at dine drømme er langt ude. Bare rolig, dem er der nok af i verden. De kan faktisk være gode nok, fordi de netop er med til at styrke dig og gøre dig skarpere på, hvorfor du egentlig kæmper den kamp du gør for at nå dit mål om et andet liv.

Husk: ALT ER IKKE FOR ALLE. Men bare fordi det ikke er for dem, kan det jo godt være noget for dig.

Brug modstanden på at blive stærkere i din beslutning og vend så din tvivl og dine udfordringer med os herinde i Freeliving.

Lad os skabe et liv, hvor der er flere dage, vi husker.

Sidste mandag var i hvert fald én af dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.