Rosentoft ungerne skriver hjem
Rejsebrev 3
Vi er stadig i Caribien. Vores forældre har besluttet, at vi ikke skal i Stillehavet. Det er lidt ærgerligt, men det er samtidigt ok, for nu er der en masse andre steder vi kommer til at se som vi ellers ikke ville have set. De vil ikke have travlt eller være nødt til at skynde sig – derfor har de lavet en anden rute end Stillehavet. Vi glæder os mest til Columbia, Costa Rica og Cuba. Men vi kommer sikkert til at opleve en masse steder, som vi slet ikke kan forestille os nu.
Saba og hajer
Vi er nået til en lille ø, der hedder Saba. Det er et godt sted til at dykke og harpunfiske. Vi har lige været ude at dykke. Den dykkertur var en af de bedste vi har været på, på denne her sejltur. Vi så nemlig 4 hajer. Tre af hajerne var Caribiske Revhajer, og én var en Nursehaj. Vi skød også tre store fisk, som vi spiste 30 minutter efter. Det er vildt at tænke på, at de var levende 30 min før vi satte tænderne i dem. Saba er et af vores stop på vej op til St. Marteen. På St. Marteen skal vi desværre sige farvel til Drum, der skal krydse Atlanten i år. Det gode ved St. Marteen bliver, at vores onkel Thomas forhåbentligt kommer ned til os. Det ville være megafedt, for vi savner ham meget. Han skal måske sejle med os i et par måneder.
Vi så nemlig 4 hajer. Tre af hajerne var Caribiske Revhajer, og én var en Nursehaj. Vi skød også tre store fisk, som vi spiste 30 minutter efter.
Sejlerbørn og hundehvalp
I de sidste måneder har vi harpunfisket, badet og vi har besøgt en masse andre øer. Vi var også ved et sted der hed Pigeon Island. Det var et undervands naturreservat, så man måtte Ikke harpunfiske. Men der var rigtig godt at snorkle og vi lå ved en bøje midt i alle de farvestrålende fisk. Det er på top-5 over gode snorklesteder i Caribien. Men det slår stadig ikke Tobago Keys, hvor der var endnu vildere og smukkere. Vi har mødt en dansk båd der hedder Drum. De har fire børn og vi er blevet rigtig gode venner med dem. Det er dejligt at møde nogen andre børn, der også bor på en båd og ved hvordan det er at være sejlerbarn. Og hvor anderledes det er i forhold til livet hjemme i Danmark. Vi har jo besøgt rigtigt mange øer i Caribien de sidste mange måneder. De fleste øer har vi været på i et par uger og har oplevet mange ting. Vi er alle 5 ret vilde med at tage på tur til vandfald. Og det er kun når vi besøger vandfald, at vi får et bad der ikke er i saltvand. Alle øerne er både vidt forskellige og minder om hinanden. De er i hvert fald meget forskellige fra Danmark. Der vokser kokosnødder, bananer og mangofrugter frit omkring, og man må plukke alt det man vil. Der svømmer havskildpadder rundt om vores båd og her er altid varmt. Vi blev specielt glade for øerne Grenada og Carriacou. På Carriacou var vi ved at anskaffe os et ekstra familiemedlem. Det var hunden Molly, som vi havde mødt på en af de lokale barer. Vi var fast besluttede på at vi skulle have hende med, men lige inden vi skulle til at sejle væk med hende, kom ejeren. Han havde desværre ombestemt sig, så det blev alligevel ikke til noget. Vi var meget sure på ham, og nu savner vi bare Molly.
Orkansæson og planer
Fra juni til december – i orkansæsonen, søger vi sydpå. Der skal vi blandt andet besøge Bonaire. Bonaire er på top-3 over bedste dykkersteder i hele verden. Vi regner med at Bertram og jeg skal tage dykkercertifikat der. Liva skal ikke tage dykkercertifikat, hun skal bare blive endnu bedre til at dykke med snorkel, end hun allerede er. Hun er heldigvis blevet supergod til både at svømme og dykke. Bertram og jeg har endnu ikke fået brugt vores surfboards, men vi har aftalt, at vi nu skal begynde at lede efter de gode surf spots, med de rigtige bølger. Liva er blevet MEGA god til engelsk og foretrækker at tale det frem for dansk, selv til os. Det kan både være megairriterende og megasjovt. Det er fedt at være på eventyr og vi oplever mange ting, som vi ikke ville gøre hjemme i Danmark. Tiden flyver og faktisk er 1/3 af tiden for det her eventyr allerede gået. Men når vi tænker på det derhjemme i Danmark og den dag vi vinkede farvel i Svanemøllen havn, så føles det alligevel som megalang tid siden. Selvom vi har fået gode venner her ude i verden, savner vi alligevel vores bedste venner derhjemme og vi ville ønske, at de bare oplevede lidt af alt det her med os.
