Rosentoft ungerne skriver hjem
Rejsebrev 4
Skrevet af Gustav Rosentoft
Siden sidst tog vi efter Saba til St. Martin. Der var vi i omkring seks uger. Vi lå i bugten Marigot, som havde turkistblåt vand og dejlig sandbund. St. Martin var samtidigt også stedet vi skulle sige farvel til vores gode venner fra båden Drum, så St.Martin var også et sted som vi ikke havde glædet os til, velvidende at vi skulle tage afsked. St. Martin var et ok sted, men det var langt fra lige så fedt som der var på øen Saba. St .Martin var luksus i forhold til mange af de andre øer vi har været på. Der var store, stressende supermarkeder, der var en ‘Country Club’ som havde en pool og alt muligt andet, men efter seks uger var det i den grad tid til at komme væk og tilbage til paradiset. Efter St. Martin skulle vi skynde os ned under den 12. breddegrad, på grund af at orkansæsonen var trådt ind. Orkansæsonen starter i juni og slutter i oktober, og i den periode skal man holde meget øje med orkaner, hvis man er længere oppe nordpå. Derfor er det smart at være mere sydpå.
Min første nattevagt alene
Efter St. Martin sejlede vi ned til øen St. Barth. Det var en kort sejltur, og den første sejltur i meget lang tid. Da vi ankom, var det ved at være mørkt, og jo længere vi kommer ind i ankerbugten, jo mere begynder det også at rulle. Vi får lagt os ved en bøje og det ruller fuldstændigt sindssygt meget, måske det mest rullende på hele turen. Så efter en halv time sejler vi videre til den næste bugt. Da vi kommer derhen, var der MEGET bedre, så der kunne vi ligge for natten. Næste dag tog vi i land, kun for at finde ud af, at det var megadyrt. Så næste dag besluttede vi os for at sejle et døgn ned til Guadeloupe. Turen gik fint, ligesom alle de andre ture. Og jeg (Gustav) havde min første nattevagt alene. Da vi ankom til Guadeloupe klokken 6 om morgenen, var det Bertrams fødselsdag. Vi fejrede ham på øen ‘Pigeon Island’ som er et af de bedste dykkersteder i Caribien, så det var gode omgivelser til de glade fridykkere som os tre drenge nu er. Det var en god morgen og vi havde hele øen for os selv. Da vi hoppede i vandet, var der vildt flot. Mig og Bertram lavede ny rekord i fridykning, vi kom helt ned på 14 meter, og klappede en statue på hovedet. Om aftenen tog vi på “fin” restaurant, og fik vildt god mad! To dage efter skulle vi videre. Vi var nemlig blevet inviteret til fødselsdag hos nogen andre sejlere, der lå i en marina et andet sted på Guadeloupe, men først sejlede vi ned til en lille øgruppe der hedder ‘Les Saintes’. Der var megaskønt. Vi blev enige om, at hovedbyen mindede meget om Hornbæk, hjemme i Danmark.
Mens vi lå på Martinique var der den første stormvarsel. En tropisk storm var på vej, og det så ud som om, at den ville ramme øen lige under os.
Tobago, havskildpadder og en redningsaktion
En dag efter skulle vi tilbage til Guadeloupe. På vejen lød den fede lyd af fiskehjulet der hyler. Der var en fisk på krogen. Vi fik den op, og det var en stor Barracuda, så den røg tilbage i vandet, for barracuda kan have et stof i sig som er meget giftigt – faktisk så giftigt, at man kan dø af det, og da det er usikkert at spise barracuda nord for Martinique, røg den ud i vandet igen. I marinaen hyggede vi os meget med den anden danske båd, og vi, Bertram og Gustav, fiskede hver aften med alle de lokale. En af aftnerne lykkedes det os faktisk at fange en 7 kilos ‘Crevally Jack’, som vi gav til en af de lokale der havde givet os tips. Vi lå i Marinaen i en uges tid og så gik turen ellers videre til Martinique. Vi begyndte at sejle og bølgerne var kæmpestore, så vi blev enige om lige at overnatte på øen før Martinique, kaldet Dominica. Vi startede tidligt om morgenen. Vejret var dejligt og bølgerne var til at klare. Vi sejlede ned ad Dominicas kyst, og får set en stor flok ‘halvspækhuggere’ der svømmer med båden. Turen var ligesom de andre, masser af hygge, lidt for store bølger (hvis du spørger nogle af os) og selvfølgelig søsyge… Vi ankom til Martinique samme aften og var lidt trætte. Vi havde været på Martinique før, så det var kedeligt og mindede bare om derhjemme. Mens vi lå på Martinique, var der den første stormvarsel. En tropisk storm var på vej, og det så ud som om, den ville ramme øen lige under os. I sidste øjeblik ændrede de det til, at den ville ramme lige under vores næste destination, nemlig Tobago og Trinidad. Vi forlod Martinique igen nu med et ekstra besætningsmedlem, som er var vores onkel Thomas. Thomas skulle sejle med i noget tid, og skulle have sin første døgnsejlads. Turen til Tobago ville tage omkring halvandet døgn. På turen så vi hvaler og delfiner, vi hyggede os, vi fik en fisk på krogen, men den røg desværre af. Vi ankom til Tobago næste aften og synet der slog os var skønt. Bugten vi skulle ligge, i var meget stor, den hed: ‘Man of War Bay’. Bugten var faktisk så stor at den havde mindre bugter inde i sig, og det var en af de små vi skulle ligge i. Der var kun to både udover os, da vi ankom, og det var paradis. Byen der lå i bugten hed Charlotteville. Det var en dejlig lille by, hvor alle mennesker var søde. Hovederhvervet i Charlotteville er fiskeri. Overalt i bugten lå der fiskerbåde, og hver morgen drog en masse fiskere ud på havet for at fiske. Vi fik hurtigt mange venner blandt de lokale, specielt en der hed Dave. Han var en meget sød fisker, som kom med frugter til os og tog os med ud at fiske en masse gange. Han var bare rigtig sød! Vi oplevede mange vilde ting på Tobago, – vi reddede blandt andet en kæmpe ‘leatherback-havskilpadde’. Den art er meget truet og sjælden, så der er ikke mange mennesker der kan sige, at de har reddet en – eller overhovedet set en. Vi så også en havskilpadde lægge æg på en sandstrand midt om natten. I Man of War Bay var der helt vildt godt at harpunfiske, så det brugte vi rigtig meget tid på, og i den periode vi var på Tobago, fik vi også en hel del fisk hver dag.
Og så blev mor gravid
Vi var på Tobago i 3 uger, før vi blev nødt til at tage videre til mindre lækre Trinidad, hvor vi skulle have båden på land for at fikse ting på den, og for at få givet den ny bundmaling. Da vi ankom til Trinidad, var der ikke fedt! Dagen efter vi var ankommet, var der olieudslip. Så hele båden havde et sort lag klistret olie op ad siden. Det var meget irriterende, for det ville tage lang tid at få af. En af dagene før vi skulle på land, skulle vi på tur ind i landet. Vi var på en fed tur inde i junglen, hvor vi fik set alle mulige forskellige dyr. Da vi var færdige med det, skulle vi videre hen til en anden mangrove-tur. Der så vi to forskellige slags slanger der klatrede i træerne. Den ene af dem var en ‘Træ-boa’, den anden ved vi ikke hvad var. Vi så også lyserøde/pink ibisser flyve over mangroven, og sidst men ikke mindst, små krokodiller. To dage efter skulle vi på land. Det var hyggeligt, for det var kun os tre drenge der blev på båden og fiksede ting og sager, for de to piger var nemlig taget på hotel i 4 dage. Da vi kom i vandet igen efter 4 dages hårdt arbejde, var båden skinnende. Så gik turen til Bonaire, som er på top-3 over verdens bedste dykkersteder. Turen ville tage omkring tre døgn, så det var en af de lidt længere. Det var en skøn tur. Vi fiskede og fik sindssygt mange fisk på krogen, vi mistede også næsten alle sammen. En af dem blev taget af en haj og en anden knækkede en frisk 32 kilos line midt over. Men så på den sidste aften, inden Bonaire, fik vi igen en fisk på håndlinen. Mig og Bertram tog handsker på og begyndte at hive fisken ind. Det var blevet mørkt og fisken hev så megahårdt. Da den kom op til overfladen, var det ikke én, men to styk ‘sortfinnet tun’. Den ene var 7-8 kilo, og den anden var 5-6 kilo. Mig og Bertram var helt oppe at køre, for det var klart den bedste fangst vi har hevet op! Næste formiddag ankom vi til Bonaire. Det er så her vi er nu. Her er megaskønt, helt vildt fedt at fridykke, og vi nyder det.
Og faktisk er der også sket det, at vores mor er blevet gravid. Så vi skal altså have en lillebror eller -søster til februar. Vi ved endnu ikke hvor vi er henne til den tid. Men vi bliver i hvert fald 6 i familien…
