Trine Aaen om at slippe det MATERIELLE og øve sig i at downsize

I denne video vil du blive voldsomt inspireret af, hvordan Trine og hendes familie for nogle år siden stoppede op, og kiggede på det liv de levede. De løb stærkt. Rigtigt stærkt. De havde gode job og boede i en fed, stor lejlighed i byen med deres 3 drenge.

Fra den ene dag til den anden sagde Trine Aaen op, og de flyttede ind i hendes gamle studiolejlighed på 60 kvm.

Hør hvad det gjorde ved familien, at downsize og hvad de fik i stedet for.

Trine har siden arbejdet som selvstændig og har haft stor fokus i sit liv på, hvordan man ikke lader materielle ting tage magten over ens liv. Hun er desuden i dag ved at uddanne sig til Kundalini yogalærer, og er generelt et megaspændende og reflekterende menneske.

Jeg håber du vil finde ideer og inspiration til, hvad det kan gøre at downsize.

Så når du siger: ‘det kan jeg ikke, for det har jeg ikke råd til’ , så se om det ikke kan lade sig gøre alligevel, hvis du ændrer dit mindset og kigger på dit forbrug.

For hvor meget har vi i virkeligheden brug for, for at leve et godt liv?

Du tager sgu ikke din Verner Panton med i graven alligevel.

Jeg følte fandme, at jeg løb et maraton hver eneste dag og jeg gik på arbejde, for at vi kunne leve, som vi gjorde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.