Sådan prissætter du dig selv

Økonomi fylder meget, når man overvejer at starte op som selvstændig. Hvis man kommer fra et lønmodtager-liv, er det pludselig en ny måde, man skal tænke på. Desværre har en del nyopstartede en tendens til at sætte priserne alt for lavt.

Men det skal du holde op med!

Der er egentlig to årsager til, at det er en super dårlig idé, at sætte sig egen pris for lavt:

1. Du underbyder markedet og er med til at presse prisen i bund for andre. Det kan være svært at fastholde ordentlige freelancer-priser, hvis kunden bare kan gå til en anden, som sælger sine timer meget billigere.
2. Når først du har sat en for lav timepris, kan det være svært at overbevise dine faste kunder om, at det er en god idé pludselig at betale mere for samme ydelse. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvorfor ikke starte på et niveau, som passer til dine kompetencer og din tid?

Hvordan finder man så den rette pris, for sit produkt eller ydelse?

Det nemme svar er selvfølgelig, at dine produkter og ydelser er det værd, som kunderne vil betale. Men det er jo et fjollet svar, for der er selvfølgelig meget mere i det.

Når du skal fastsætte dine priser, kan du starte med at lave en undersøgelse. Din undersøgelse skal dels handle om markedet og dels handle om dig selv:

1. Hvad tager andre for samme ydelse? Du skal have fat i andre, som laver det samme som dig og høre dem, hvad de koster. På den måde undgår du at underbyde markedet og du får gang i at opbygge dit netværk. Begge dele er en vigtig del af det at være freelancer.
2. Hvis du er tidligere lønmodtager, skal du se på din gamle timepris og gange den med 2,5. På den måde får du taget højde for pension, løn under sygdom, diverse udgifter til salg og regnskab m.m. Du skal altid regne med at du skal have 2,5 gange mere end den fastansatte, der udfører samme opgave.

Faste udgifter som freelancer

Selvom du ikke behøver at have en kæmpe kapital for at starte op som freelancer, er der en række faste udgifter, som du skal medtænke i din prissætning. De udgifter skal dækkes af de timer/opgaver, som du fakturerer for. Du kan have udgifter til co-working places, it-udstyr, revisorhjælp eller bogføringsprogrammer, facebook-annoncering, kurser du gerne vil deltage i og andre lignende poster.

Du skal også huske at det beløb, du fakturerer for, skal dække din ferie. Som freelancer er det ikke alle timer, du kan fakturere, som for eksempel når du sælger, netværker og researcher. Det er heller ikke sikkert, at du ønsker at arbejde mange timer hver uge. Du skal derfor prissætte dine timer og dine ydelser, så det er realistisk, at det kan løbe rundt – selvom du dyrker friheden.

Det er ikke realistisk at fakturere timer hver uge året rundt og man siger, at det i gennemsnit er muligt at fakturere for 40 uger. Sommermånederne er ikke gode måneder for salg, december kan også være lidt stille og starten af januar er som regel skør og skæv. Så havner vi på ca. 40 fakturerbare uger.

Når du har styr på dine udgifter, har tænkt over, hvor mange timer, du har lyst til at arbejde i gennemsnit pr uge og har undersøgt markedets priser, kan du finde frem til en timepris. Du kan regne på, hvor meget du skal tjene årligt, for at kunne dække udgifter og leve det liv, som du helst vil.

Dit regnestykke vil derefter se således ud:

Din ønskede årsløn + dine faste udgifter + pension (hvis du har brug for at lægge til side til det allerede ved opstart) / Antal fakturerbare timer årligt = XX kroner i timen. Husk at lægge moms til denne timepris.

Eksempel:

Hvis du ønsker at tjene 600.000 årligt og er kommet frem til, at du har 50.000 i faste udgifter. Du beslutter at vente lidt med pensionen, så du har mulighed for at komme i gang først. Du har regnet ud, at du max vil arbejde 25 timer om ugen og trækker de umulige uger fra, så du er nede på 40 fakturerbare uger. Derfor ganger du dit ønskede timeantal  (fx 25) pr. uge med 40. Det giver 1000.

Så ser regnestykket således ud:

600.000+50.000/1000 = 650 kroner.

Det er din timepris.

Prissætning af pakker/produkter

Mange freelancere sælger ikke udelukkende deres timer, men sælger også produkter eller ydelser, som er regnet ud i opgavestørrelse og ikke tid. Her er det også vigtigt, at se på markedet og lægge dig i forhold til de priser.

Husk at det ikke altid handler om, hvor lang tid du bruger på en opgave, men ofte om, hvor meget værdi du giver din kunde. Så er det jo lige meget, om du kun har brugt få timer på det, hvis det giver din kunde stor værdi.

Her skal du selvfølgelig ikke fakturere for (få) timer, men for den værdi, din kunde får. Det er altid en god idé, at sælge både timer og pakker/produkter.

Når jeg sælger artikler, sælger jeg dem ikke på en timepris. Jeg sælger dem med en pris, som jeg har regnet ud på baggrund af markedspriserne og erfaring. Det kan overføres til andre områder – for eksempel coachingforløb og webinarer.

Undersøg markedet og se hvad andre gør og hvordan de prissætter de pakker/produkter, som de sælger. Regn ud, hvor mange timer du ca bruger på det og sammenlign med de andres priser.

Du kan godt hæve priserne

Selvom vi længere oppe i denne tekst hævdede, at det er vigtigt at prissætte sig rigtigt fra starten, er det lige vigtigt at få slået fast, at du selvfølgelig altid kan hæve dine priser!

Markedet ændrer sig og du får mere og mere erfaring og bliver skarpere. Det handler om, at du tør melde det ud og stå ved din værdi og erfaring. Hvis du selv tror på, at du er mere værd, så vil dine kunder også tro på det!

Bare kom i gang. Find ud af hvor meget du gerne vil tjene, hvor mange udgifter du har og hvor mange timer du i gennemsnit vil arbejde pr. uge.