Her får du seks gode råd til at ændre på dit liv. Du skal bare starte fra en ende af og så er processen skudt i gang.

God fornøjelse.

Seks gode råd hvis du ønsker at ændre dit liv

Man behøver ikke at være hverken mærkelig eller speciel, for at ønske noget andet med sit liv. Det handler om at opdage, at livet kan leves på andre måder. Opdage på egen krop, hvad det gør, når vi rent faktisk tillader os selv at stoppe op, tage stilling og handle på det.

Måske kan det virke uoverskueligt, der hvor du står lige nu. Så vil jeg trøste dig med, at det bare drejer sig om små skridt. Du skal ikke nå herfra og til din store drøm i et skridt.

Du kan starte med et enkelt skridt, så det næste og pludselig er du godt på vej – og så er det heldigvis ikke så farligt mere.

Du kan starte med et enkelt skridt, så det næste og pludselig er du godt på vej – og så er det heldigvis ikke så farligt mere.

Vi har skabt et andet indhold i vores liv, ved at følge disse punkter nogenlunde:

  • Tid – prioriter tiden!

Vi har mærket, at den er vigtig og vi tager stilling til, om vi bruger den rigtigt. Det betyder, at vi er meget mere effektive og fokuserede i alt hvad vi laver, fordi vi har taget stilling til det. Vi gør os umage med at træffe de rigtige valg og prioritere de valg, vi træffer. Det skal være os, der styrer tiden og ikke omvendt! Jeg har skrevet meget mere om det i bogen “Tiden tæller” som kan købes her. Hvad er vigtigt for dig og din familie? Hvad vil I bruge tiden på? Hvornår er I aller bedst som familie?

  • Sig “NEJ” lidt oftere!

Skru ned for alle de aftaler, som i virkeligheden føles som pligter. Sig nej til for mange middagsaftaler, legeaftaler, kaffeaftaler osv. Prioriter dem, som giver energi og som du kan overskue. Hvilke aftaler giver familien energi? Og hvilke aftaler dræner familien og dræber de gode eventyr og det gode samvær? Ingen kan holde til for mange aftaler.

  • Skil dig af med dine ting!

Hvor meget har du egentlig brug for? Find inspiration til det ved at se Trine Aaens indslag om downsizing – se det her. Vi solgte selv alt hvad vi ejede og tog ud i verden i 2 år. Nu er vi meget opmærksomme på ikke at fylde op igen. For hvad giver egentlig vores liv værdi? Ikke materielle ting og sager – de tynger tværtimod. Men oplevelser, tid og eventyr er det, der skaber et lykkeligt liv for os. Hvad har I egentlig brug for?

Vi er alle forskellige og vi kan derfor ikke kopiere hinandens drømme og eventyr.

  • Sig det højt!

Når du siger dine drømme og planer højt, er du allerede i gang med at skabe dem. Du skal ikke putte dig og dine ideer, for så bliver det meget sværere at gøre noget ved dem. Råb dem højt, skriv dem herinde på vores FreeWall. Når du siger dem højt, baner du vejen og er allerede i bevægelse. Start allerede i dag, så er rejsen i gang. Du kan få mere inspiration her og her.

  • Opsøg ligesindede og træd ind i fællesskaber!

Fællesskaber, hvor du kan finde inspiration til at fortsætte dit eventyr. Når vi omgiver os med ligesindede, opdager vi oftest nye muligheder og bliver inspireret til at gå nye veje. Hvis vi hele tiden møder modstand, har vi en tendens til at bruge energi på at kæmpe i stedet for at udvikle, Lidt modstand kan dog være godt, da det styrker vores ønsker og kampgejst.

  • Find ud af, hvad der er vigtigst!

Vi er alle forskellige og vi kan derfor ikke kopiere hinandens drømme og eventyr. Her i familien har vi fundet ud af, at vi hellere vil bo småt og have få ting – og prioritere eventyret og tiden. Andre drømmer om et stort landsted, hvor der er plads til eventyr lige der. Vi er ikke ens. Men det vigtigste er, at vi tager stilling til, hvad der er vigtigt for os! Tænk, hvis du i virkeligheden drømmer om et helt andet slags liv, end det du er i gang med at leve. Det ville da være for surt. Så tag dog stilling og gør noget ved det.

Det kan lyde forsimplet, når man stiller en række punkter op for hvordan man skal ændre på sit liv. Men prøv dem af. Du vil opdage, at du allerede er i gang med at handle på dine planer, når du tager stilling til de første punkter. Og så er eventyret i gang.

God fornøjelse! Og del din rejse med os på vores FreeWall!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.