Sri Lanka er magisk og her får du mine absolut bedste tips til Landet, men først et eventyr.
Sidste år kørte vores familie på fire Sri Lanka rundt i en lille rød lejet tuk-tuk, som vi blandt andet tvang ind gennem en nationalpark med flere huller i den røde muddervej end i sikkerheden i Skats IT-system. Somawathiya er navnet, og det var bestemt ikke meningen, at en lille rød tuk-tuk med en vildfaren dansk familie skulle forsøge at forcere nationalparken. Det var hverken vejen eller for den sags skyld den olme elefant, som jagtede os ned af mudderstien, indstillet på. Truuut!!!, den var godt nok sur, men heldigvis var tuktuk’ens topfart tre kilometer hurtigere i timen end elefantens, og så stoppede den op og råbte efter os, mens ørene blafrede i vinden som Dannebrog på dronningens fødselsdag. Denne del af vores togt var på 130 kilometer lang i ufremkommeligt landskab, gennem afsides landsbyer og langs højrisiko srilankanske trafikårer med modkørende lastbiler i begge sider af vejens to vejbaner.
Det var virkelig ubehageligt på alle tænkelige måder og desuden også møgbesværligt på en hensigtsmæssig måde at pakke to voksne, to børn, fire backspacks og et mellemstort lydstudie i et motoriseret køretøj på størrelse med en Ellert. Det var for den sags skyld heller ikke på nogen måde behageligt at tilbagelægge halvdelen af Sri Lanka med knæene presset op mod hagen, fordi en backpack tog benpladsen hele vejen op til midt på lårene. Men hvis du spørger mig, hvad jeg bedst husker fra denne ene dag af vores rejse, er det ikke alt det besværlige, men derimod den restaurant, hvor vi spiste srilankansk karry. Vi spiste med fingrene til lyden af grin fra den kødrand af lokale, som ville se de hvidhårede danskeres forsøg på at spise som dem. Jeg husker horderne af vandbøfler, vi måtte zigzagge os igennem for at komme ud på den anden side af nationalparken.
De flyttede sig ikke en millimeter, og vi kunne række ud gennem tuktuk’ens åbne sider og ae kalvene, da vi kørte forbi. Påfuglene var overalt omkring os, og mens mange havde slået halen ned, kunne andre ikke styre den hormonelle parringsbegejstring og slog den farvestrålende dusk op til skue. Jeg husker solnedgangen over rismarkerne, da vi endelig dukkede frem fra vildnæsset og fik asfalt under hjulene igen. Den var rød og større end nogen solnedgang, jeg nogensinde havde set før. Så forsvandt den ned bag de grønne strå, der strittede op fra de oversvømmede marker. De lokale var ved at tilberede aftensmad, og i luften over alle de små landsbyer, som vi kørte igennem, hang et slør af røg fra interimistiske grillarrangementer, hvor fisk, grøntsager og kylling blev stegt over gløder, der ulmede orange i mørket.
Folk grinede i gaderne eller samledes på skæve plastiskstole omkring et fjernsyn med den seneste filmpremiere fra Bollywood. Da vi efter 12 timer i tuktuk kom frem til vores endemål nord for den lille landsby Trincomale, stod de lokale klar med aftensmad og bedst af alt to kolde øl med kondensdråber løbende ned af siden. Der var kakkerlakker på gulvet og flagermus i luften, men det var formentlig den bedste øl, jeg nogensinde har smagt.
Det var virkelig ubehageligt på alle tænkelige måder og desuden også møgbesværligt på en hensigtsmæssig måde at pakke to voksne, to børn, fire backspacks og et mellemstort lydstudie i et motoriseret køretøj på størrelse med en Ellert.
Fakta om Sri Lanka
Sri Lanka ligger i Sydasien i det indiske Ocean og har efter min mening det hele i forhold til
aktivrejser, kultur og natur. Du kan simpelthen få det hele her.
Leje af Tuk Tuk.
Det er superfedt at køre Sri Lanka rundt i en lille tuk tuk, så man selv kan bestemme, hvor
man vil hen og hvornår. Vi lejede en tuk tuk hjemmefra, og det er en god idé, for du skal
have et srilankansk kørekort for overhovedet at sætte dig bag rattet. Det kan du få, når du
lejer tuk tukken, og så bliver det sendt som et lille fiks plastikkort med posten.
OBS: Trafikken er crazy på Sri Lanka, og det skal man vænne sig til, men har man eventyr i
blodet og øjnene på vejen, bliver de modkørende busser og lastbiler til gode minder og ikke
livstruende hovedpiner.
Vi lejede tuk tuk her: https://tuktukrental.com/ og du kan også få et kørekort igennem dette bureau.
Surf:
Hvis du ligesom mig er til at surfe, er der masser af steder i Sri Lanka, hvor bølgerne både er
til de øvede og begyndere.
Er du helt ny, så prøv Weligama i det sydlige Sri Lanka. Du kan leje surfbræt direkte på
stranden og drible op og spise Nomads super lækre morgenmad eller nappe en økois fra madvognen på vejen.
Mirissa ligger et par kilometer længere østpå, og jeg elskede det her sted, hvor surfbølgerne
er større, og strandlivet mere autentisk. Jeg mødte en skide sød surfer, som jeg tog billeder af i alle mine t-shirts (altså dem jeg producerer, og ikke de lyserøde tøse t-shirts jeg havde
med hjemmefra). Vi har holdt kontakten, så sig til, hvis du skal dertil, så sender jeg dig i hans retning.
Hvis du går ned for enden af stranden, kommer du til Turtle Bay. Der ligger en lille
restaurant, hvor du kan låne et par dykkerbriller og en snorkel. Gå direkte ud i vandet, og svøm med kæmpeskildpadder. Der er næsten ingen mennesker.
Vi boede selv i et treehouse tæt på stranden. Mango Hut – super søde mennesker.
Er du til et hipt surfsted med gode drinks og lir, så tag et par kilometer videre østpå langs stranden til https://thedoctorshouse.lk/
Must do 1: Vandring omkring Ella
Der findes i Ella en helt unik rute, du er nødt til at vandre, hvis du er her. Først skal du skal
på togskinnerne et par kilometer – også selvom der står, du ikke må, men det skal du altså.
Toget kører 30 km i timen, så du har rig mulighed for at hoppe af skinnerne inden du bliver kørt ned. De lokale gør det også.
På et tidspunkt, skal du gå igennem nogle plantager, og så op i bjergene. Så kommer du op til Ella Rock, der har spektakulær udsigt over Ella og bjergene. Ruten er beskrevet mange gange på forskellige sider på nettet.
Her boede vi i Ella. 🙂 Fantastisk udsigt – simple værelser. Det hed Kapila's inn 1, og vi fandt det på Airbnb til ingen penge.
I Ella finder du også Nine Arch Brigde – som er sindssygt flot, men overrendt af turister med deres åndsvage droner. Tag derud tidligt – og gå over broen.
Hvis du vil have et trek, ingen andre går, så gå over broen, og lige efter tunnellen går du til højre, og umiddelbart efter til venstre og så tilbage mod byen. Ruten giver sig selv. Det er en tur igennem små uforstyrrede landsbyer og med flot udsigt. Det tager ca. 1,5 time.
Must do 2: Tog fra Ella til Kandy
Toget fra Ella til Kandy bumler afsted med 30 kilometer i timen gennem teplantager og spektakulært bjerglandskab. Der er flere muligheder for at tage med toget. Det kan man gøre på 1., 2. eller 3. klasse. Spring 1. klasse over, da man ikke må åbne vinduerne der. 2. eller 3. klasse er vejen frem. Sæt dig med benene ud af togets dør og nyd verden glide forbi.
Hele turen varer 6 timer, og det er en rigtig god idé at booke billet på forhånd, da der hurtigt bliver udsolgt.
Somawathia:
En af vores mest mindeværdige oplevelser var turen gennem Somawathia i egen tuk tuk. Jeg ved ikke, om jeg vil anbefale dig at gøre det samme, men hvis du er til det ultimative eventyr, så gør det. Husk at vinke til fangerne i fængslet på vejen. De vinker altid tilbage.
De unikke steder at spise:
Sigiriya Nieel Home Stay. Her boede vi, og det var rigtig godt. Mutti lavede den ultimativt bedste srilankanske mad, jeg i mit liv har smagt. Vi måtte spise der hver aften, fordi det var så lækkert. Gør det!
I Sigiriya kan du desuden bestige Sigiriya Rock (som alle andre). Vi valgte at leje cykler og cykle ud i landet for at møde de lokale.
Nord for Trincomale spiste vi et meget lokalt sted på en lille blå restaurant, som ligger midt inde mellem rismarken på venstre side, når du kommer fra syd. Havet og de hvide sandstrande uden mennesker er på højre side. De lokale viste os, hvordan vi skulle spise med fingrene.
De helt unikke oplevelser:
Vi boede her på Amanta Beach Resort og mødte en munk, som inviterede os med ind i junglen til hans kloster. Det var en vild oplevelse. Munken var en slags Dalai Lama på Sri Lanka, og vi sejlede gennem floder med krokodiller og ind til deres kloster, hvor vi nåede frem lige til kl. 12 og spisetid. Munkene i Sri Lanka spiser kun én gang om dagen og inden klokken 12, så de skyndte sig at få mad og bød os på noget at spise bagefter. Til sidste trekkede vi i en meget varm hede op til et 300 år gammelt tempel, hvor vi kunne meditere.
Se videoen øverst i artiklen.
