Mexico
Tulum
Tænk bæredygtighed, når du rejser som digital nomade
I takt med at flere og flere mennesker bliver digitale nomader, ændrer forudsætningerne for vores livsstil sig også. Der var en gang, hvor digitale nomader klemte sig ind mellem de lokale på en lokal restaurant og tog til takke med den internetforbindelse, som nu en gang var tilgængelig. Vi spiste den samme mad som de lokale og drak det samme som de lokale. Det var ikke altid lige lækkert eller lige bekvemt, men det var en del af oplevelsen og en del af formålet med i det hele taget at kunne tage sig arbejde med under armen og tage ud og opleve verden. Det var en del af eventyret.
Tingene ser dog meget anderledes ud i dag, hvor en større og større del af turismeindustrien cater til de digitale nomader, der ofte tilbringer uger eller måneder i den samme by eller samme land og derfor repræsenterer en anseelig indtægtskilde. Der er penge at tjene på os, og derfor er mange af verdens digital nomade-hotspots efterhånden strømlinet efter vores behov. Tager man til Tulum, Bali, Koh Samui eller mange af de andre hotspots, er en stor del cafeerne indrettet til lige netop sådan nogle som os. Så kan vi sidde der på en hipster-indrettet øko-café, spise ærtebaseret veganerburger og drikke chai latte med boghvedemælk, mens vores Mac Book Pro er koblet til super light speed internetforbindelse, der tillader os at uploade terabytes af tunge videofiler på sekunder og ikke timer. Indretningen er som taget ud af et arkitekt-designmagasin, og loungemusikken i højtalerne er så behagelig, at rygraden smelter ned i de ergonomiske bambusstole med importerede patchwork-puder.
Hey, alt sammen er superfedt. Det skal jeg være den første til at indrømme, men det gavner bare sjældent den lokale økonomi.
Hipster café
Lad os være ærlige… Når en café af den karakter dukker op et spyt og tre hink fra strandkanten i Tulum, står der ikke et mexicansk navn på skødet. Det er resultatet af en eller anden franskmand eller hollænder, der udlever drømmen i et eksotisk paradis. Jaja, rengøringsdamen, som skurer lokummer, er mexicansk, men det er personalet ellers ikke. Det er importerede unge fra Australien, England, Tyskland og Danmark, der ikke først skal lære noget om vestlige vaner og forventninger til service og kvalitet, men laver som det mest naturlige i verden et blomsterblad ud af kaffeskummen i dobbelt-moccachinoen.
Mexicanerne, som på en eller anden måde havde en forhåbning om, at overfloden af velstand fra turister og digitale nomade også kom dem til gavn, sidder i deres blikskure bag pigtrådsindhegningen oppe på hovedvejen og langt fra de hvide velhavere. Der er fest på stranden, men de er ikke inviteret. Det samme gælder i Chenggu eller Ubud på Bali eller de Thailandske øer. Jo mere vestligt og digitalt nomadevenligt tingene bliver, des mindre gavner det de lokale. Jo mere bliver de også marginaliseret, indtil de til sidst kun opererer i døgnets skyggetimer som rengøringshjælp, nattevagter eller scooterførere, der transporterer pryden af vestlig ungdom hjem fra den seneste onsdagsbrandert.
Omvendt kan man også og uden kvababbelse fremføre synspunktet, at hvis man som digital nomade indlogerer sig på stranden i Tulum og indtager sin tomat-mozzarella sandwich med basilikumspesto i økologisk surdejsbolle på den samme strandkantscafé hver eneste dag, så har man faktisk ikke været i Mexico. Man har været i et pseudo-Europa med godt vejr.
Vi bliver flere og flere digitale nomader
I takt med at vi, de digitale nomader, bliver flere og flere, er vi også på en eller anden måde nødt til at tage ansvar for det aftryk, som vi har på verden. Som tingene ser ud lige nu, bidrager vi som folkefærd netto ikke særligt meget til de lande, som vi nyder så meget at få lov til at bo og leve i i kortere eller længere tid ad gangen. Det kan vi gøre bedre.
Lad os starte med, hvordan vi rejser. Som udgangspunkt ser jeg ikke mange af os tage den transsibiriske jernbane til først Mongoliet for derefter at tage forskellige toge og busser til Singapore, hvor et skib kan tage os til først Jakarta og derefter Bali. Nej, vi flyver med Qatar Airways med mellemlanding i Doha, og 16 timer senere står vi i Denpasar. Vupti dupti.
Den slags flyrejser koster på klimaet, og her kan vi måske tage et ansvar ved om ikke andet at købe os til en form for klimaaflad. Det kan som eksempel være støtte til plant-et-træ-organisationer eller organisationer, der på andre måder arbejder for at modvirke klimaforandringer. Der er masser af projekter at støtte, og de har alle sammen brug for hjælp. Her er tre af dem, som vi selv støtter: Carbonfund, Atmosfair og Myclimate. I vores egen forretning giver vi penge til de tre plus en stribe andre organisationer hver eneste år for at hjælpe til med at minimere vores eget digitale-nomade-fodaftryk på klimaet. Det er dog vigtigt at slå fast, at regnskabet stadig ikke går op, så det er fortsat vigtigt at tænke på, om man i sin adfærd på andre måder kan spare klimaet for unødvendigt pres, eksempelvis ved at tage busser eller toge i stedet for privat bil/taxi eller fly, hvor det er muligt.
Når vi lever og arbejder ude i verden, kan vi også gøre meget for, at vores bidrag til økonomien ikke blot bliver et bidrag til andre vesterlændinge, men rent faktisk bliver til et bidrag til den lokale økonomi de steder, vi besøger. Rådene er meget simple. Spis lokalt fra lokale restauranter, bo lokalt i AirBNBs eller hoteller, der er ejet af lokale, køb ind i det lokale supermarked og brug lokal hjælp, når du har brug for det. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at spendere en eftermiddag på en hipstercafé, men vi har en forpligtelse til i hvert fald at overveje, om vores tilstedeværelse ude i verden er til gavn for andre end os selv og andre lige som os.
På positiv-siden er der også meget at vinde ved at være mere orienteret omkring den oprindelige tanke bag det at være digital nomade, nemlig at man kunne få lov til at opleve og arbejde fra hele verden af. Jo mere man dykker ned i den lokale kultur, jo større er de oplevelser, som man tager med hjem, også. Hey, det kan jo også være, at man rent faktisk kan lære noget af de lokale, som kan være med til at gavne ens forretning.
Vi spiste den samme mad som de lokale og drak det samme som de lokale
