6 måneder ud i verden

Jeg rejser i skrivende stund rundt ude i verdenen med min familie; vi har valgt at tage en pause fra det hele, trukket stikket så at sige. Vi rejste fra Danmark den 8. maj på en enkeltbillet til Costa Rica. Med os havde vi kun den mest nødvendige oppakning, lidt skolebøger til børnene og ellers en generel begejstring over ikke at vide hvad de kommende måneder skulle bringe. Planen er at vi vender hjem hvis vi ikke længere nyder at være væk eller når bankkontoen er tom – men vi regner umiddelbart med at skulle være væk ca. 6 måneder.

Vi har nu rejst i tre måneder og kan fortælle lidt om hvordan det er.

Vi bookede en one way ticket ud i verden

Det var simpelthen den fedeste følelse at booke en one-way ticket ud af landet og bare vide, at vi derfra kunne gøre lige hvad vi havde lyst til. Vi havde på forhånd nogle løse tanker om, hvor vi gerne ville hen, men vi har ikke haft lyst til på forhånd at lægge os fast på noget. Det er ikke sådan vi er og det er aldrig sådan vi har rejst. Når jeg siger vi ikke havde planlagt noget, så er det ikke helt rigtigt. Vi vidste at vi ville kaste os over en ny sport – vi vil lære at surfe. Jeg havde hjemmefra booket en bil, 10 nætter i Santa Teressa samt en surfinstruktør. Vi var her for to år
siden og blev alle fire total forelskede i stedet og det var oplagt for os at starte vores eventyr her. En af de store oplevelser i Costa Rica var at sove i en grotte under et vandfald. Det var en oplevelse vi faldt over mens vi var undervejs og hvor var vi glade for at intet var planlagt, så der var plads til dette.

Fra Costa Rica til dyrt USA

Efter en måned i Costa Rica kørte vi rundt i USA i to måneder. Her gik det hurtigt op for os at overnatninger var både dyrere men også meget sværere at finde end forventet, da vi rejste i amerikanernes sommerferie. Havde vi booket overnatninger 6+ måneder i forvejen havde dette sikkert ikke været noget problem, men sådan rejser vi som sagt ikke. Vi valgte derfor at købe et lille telt, fire soveposer og en kogeblus, og i stedet satse på at kunne bruge camping som en supplerende måde til at finde nattely. Det viste sig heldigvis at være en af turens bedste beslutninger. Vi endte med at sove i telt ca. 25% af vores tid i USA, og vi nød alle fire kombinationen af de store naturoplevelser i og omkring nationalparkerne samt at bo i forskellige AirBnb i de større byer.

I de tre første måneder har vi flyttet os meget rundt, hvilket har været fedt og givet en på opleveren. Nu har vi brug for en pause og jeg sider i skrivende stund på Gili Air i Indonesien, hvor dagene nu går med at snorkle, dyrke yoga og bade i poolen. Gili Air er en lille ø uden biler – måden at komme rundt er med hest og på cykel så det er det helt perfekte sted vi er havnet efter tre måneder i en bil. Planen var en uge, men det forlængede vi ret hurtigt da det bare er så dejligt her. At vi på dette tidspunkt har brug for et home- away-from-home betyder ikke, at vi er trætte af at være væk. Det har været fedt med så mange oplevelser.

Men det kan også noget at være et sted i en længere periode. Der sker noget andet mellem os i familien og man oplever på en anden måde.

Næste stop er Lombok, hvor vi skal tilbage på surfbrættet og så har vi ikke helt besluttet, hvad der derefter skal ske. Vi har talt om Vietnam og New Zealand – men det kan hurtigt ændre sig.

Inden vi rejste afsted fik vi forventeligt mange spørgsmål fra både venner og familie omkring vores beslutning om at trække stikket. Svarene på disse vil jeg gerne dele med jer alle sammen, da nogen af jer måske går med samme overvejelser. Vi fik også rigtig mange positive kommentarer som: ”hvor er i bare seje og modige” og ”det er jo bare det vi andre går og drømmer om og ikke tør”. Der er mange som kunne bruge lidt ”modighedstræning” fra Mille og Cille

Her kommer svarende på nogle af de mange spørgsmål vi fik:

Hvorfor vi tog afsted: Vi har længe drømt om at rejse i en længere periode for at få en på opleveren og være mere sammen som familie. Jeg har længe syntes at ugerne i Danmark går (for) stærkt og tiden med pigerne bare flyver afsted. Vi havde talt om at 6 og 8 år nok ville være en god alder for børnene, men vi skulle ’bare lige vente på det rigtige tidspunkt’. I efteråret 2021 blev jeg så sygemeldt med stress, et sygdomsforløb der gjorde det klart for os at nu skulle det være slut med at vente. Det krævede stadig noget mod at skulle springe ud i uvisheden midt i en familiemæssig svær periode, men set i bakspejlet var det en nem beslutning. Nu er der tid til at være sammen. Tid og overskud til at få tænkt over og talt om hvordan det er vi gerne vil leve når vi vender retur.

Hvad med job?: Min mand har taget ulønnet orlov og har aftalt med sin arbejdsgiver at han kan vende tilbage efter 6-12 måneder. Han kan ikke komme tilbage til samme stilling som han forlod, men de skal sammen finde noget andet i virksomheden. Jeg har omvendt sagt mit job op. Jeg har længe gerne ville lave noget andet, men når man først bliver fanget i hamsterhjulet kan det nogen gange være svært at finde overskuddet til at gøre noget ved det (det var det i hvertfald for mig!). Så denne rejse er – udover at være både eventyr og familietid på den helt store klinge – også en mulighed for at få givet tankevirksomheden en saltvandsindsprøjtning.

Hvad med økonomien?: Vi har igennem en årrække lagt penge til side til hvis vi en dag skulle vælge at lave en større livsstilsændring – vores såkaldte ”Fuck-You” konto. De penge har vi nu valgt at bruge af.

Hvad kommer det til at koste?: Vi har sat 500.000 kroner af til det halve år vi regner med at være væk. De penge skal også dække alle faste udgifter i Danmark, dvs. boligudgifter, forsikringer osv. Når lejeindtægter fra huset er modregnet har vi ca. 450.000 kroner at rejse for og efter 3.5 måned har vi brugt ca. 300.000 af disse. Vi regner dog godt med at kunne få pengene til at række til 6 måneder, da vi har brugt de første 3 måneder i ’dyre lande’,imens vi nu lever for ca. 1.200 kroner om dagen i Asien. Jeg rejser heldigvis rundt med en Excel-nørd, som nøje holder styr på alle aspekter af økonomien (jeg deler gerne efter rejsen, hvis folk er nysgerrige på hvad præcis sådan et eventyr koster, og hvordan de enkelte poster fordeler sig)

Hvad med huset?: Vi har ikke været tvunget til at hverken sælge eller leje huset ud, men har valgt at udleje vores hus i en kortere periode, da nogle venner stod og manglede en midlertidig bolig. Da vi ikke vidste præcis hvor længe vi kommer til at være væk ønskede vi ikke at leje ud i en længere periode. Både naboer og familie har været flinke til at tilbyde at kigge til huset, tømme post osv. mens vi er væk. Vi har installeret en robotplæneklipper, så der er ikke noget arbejde med huset mens vi er væk.

Hvad med skolen?: I min egen research til vores tur lærte jeg at alle kommuner har forskellige regler om hvorvidt børnene kan komme tilbage til samme klasse, om de skal lave test osv. Jeg bor i Lyngby Taarbæk kommune og deler gerne hvis nogen ønsker det. Vi kunne få pigernes fremtidige skolebøger med i kufferten og koordinerer ellers pensum direkte med lærerne via Aula.

Hvad sagde børnene til det?: Vores ældste datter på 8 år

blev først ked af det, ved tanken om at skulle væk fra familien igen – vi har boet mange år i udlandet, og var endelig vendt hjem til Danmark i 2020. Hun vænnede sig dog hurtigt til tanken og begyndte at glæde sig i ugerne op til at vi rejste. Nu nyder hun at være væk og suger alt til sig. Der er selvfølgelig ting hun glæder sig til derhjemme, men hun kan sagtens forstå at det nok skal komme igen og så er det bare om at nyde. Hun synes selv hun lærer rigtig mange ting, og føler at hun bliver mere modig på livet af at være afsted, f.eks. fordi hun skal snakke med en masse forskellige mennesker på flere sprog og så lærer hun en masse om dyr og naturen. At møde en bjørn på vejen eller svømme med havskildpadder – det er nu en særlig slags læring for en 8-årig.

Vores yngste datter på 6 år havde en anderledes forløb. I starten var hun helt afklaret med rejsen, men som vi nærmede os afrejse havde hun sværere ved tanken om at skulle undvære vennerne og hun ignorerede lidt det at vi skulle afsted. Undervejs har hun virket til at nyde det vi laver sammen, men har dog ofte givet udtryk for at hun vil hjem. Hendes ønske om at komme hjem til sin egen seng er kommet lidt i perioder, men reelt helt fra starten af turen. Dette har været klart den sværeste udfordring for os at navigere i på vores rejse; For hvor reelt er ønsket om at komme hjem? Hun er glad og smilende langt det meste af tiden, så er det noget en frisk og fræk 6-årig ’bare siger’ eller trives hun reelt ikke med at være afsted? Jeg havde i min naivitet forestillet mig at vi alle fire bare ville værelige begejstrede for at være afsted.

Hvor meget er planlagt?: Nærmest intet. Vi havde købt en one-way ticket til Costa Rica, lejet en bil og booket indkvartering til de første 10 dage. Vi startede rejsen med at plan om at lære at surfe, så vi havde også booket surf- undervisning hjemmefra, men ellers har vi planlagt alt undervejs. Alle forberedelser i forhold til praktiske ting som vaccinationer, rejseforsikring, internationalt kørekort osv. er lavet ud fra en mavefornemmelse om hvor vi tænkte at vi måske ville rejse hen. For nogen vil dette måske virke meget ustruktureret, men vi foretrækker at være så fleksible som muligt når vi rejser – det er en del af eventyret for os.

Hvad med bilen: Vi overvejede at sælge bilen, men endte med at lade den blive stående på vores bopæl da vi vurderede at dette gav os det mindste økonomiske tab – tab ved salg versus prisen for at have den stående. Vi undersøgte at ændre vores bilforsikring til typen ’stilstandsforsikring’, men aftenen inden afgang opdagede vi at vi ikke selv kunne tage nummerpladerne af (et krav for en stilstandsforsikring), hvorfor vi nu har fortsat med vores normale forsikring. Et råd til andre er at der kan være penge at spare ved at nedgradere sin bilforsikring til enten ansvar eller stilstandsforsikring imens man rejser.

Hvad med kommunen: Hvis man rejser mere end seks måneder skal man huske at melde fraflytning fra landet. Så mister man f.eks. børnepenge. Hvis man rejser mindre end seks måneder og ikke lejer huset ud, så behøver man omvendt ikke at melde fraflytning. I vores situation, hvor vi ikke ved hvor længe vi kommer til at være væk, kan vi gøre det på borger.dk når vi kender hjemrejsedatoen – i tilfælde af at vi kommer udover de 6 måneder.

Reglerne bliver dog mere komplicerede hvis man fremlejer sin bolig, og da de også er forskellige fra kommune til kommune vil jeg altid anbefale at man ringer til kommunen og forhører sig.

Til sidst vil jeg bare sige, hvis i går og overvejer det, så gør det!

Spørgsmål til det at rejse eller til destinationerne er meget velkomne. Ræk endelig ud enten på Facebook eller mail mette_work@hotmail.com.

Jeg hedder Mette (38), er udadvendt, rejselysten og elsker at kaste mig ud i nye ting – jeg samler på eventyr. Min familie og jeg – Martin (37), Ella (8) og Esther (6) – har de seneste 14 år rejst og flyttet rundt i hele verden. Vi er glade for at have kunnet kalde Kenya, Sydafrika, Singapore og Holland for vores hjem og i 2020 flyttede vi hjem til Danmark.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.