Velkommen til din inspirationspakke

Du har valgt at lade dig inspirere i dag, og det er mega fedt. Vi håber, at du med disse 6 små videoer, vil lade dig inspirere af nye måder at tænke på, tænke nye tanker, og måske endda handle på dine drømme. 

Vi har udvalgt lidt forskellig lækkert fra vores ugens indspark.

God fornøjelse.

KH Mille og Cille

Ugens indspark om MOD

Denne video handler om mod. Et emne som er så vigtigt at snakke om, reflektere over og udfordre!

Jo, du kan også være modig. Det er ikke kun alle de andre. Men du skal træne det der mod. Og du kan ligeså godt komme i gang nu.

Hør, hvorfor Mille kalder det en “modigheds-muskel” og hør hvordan du kan træne din egen, så du arbejder målrettet med dit eget mod.

Ugens indspark om undskyldninger

Denne video handler om at skyde dine egne undskyldninger ned.

Vi er ikke lavet af det samme stof og vi skal alle finde frem til vores styrker, i stedet for at bruge vores udfordringer som undskyldninger. 

Det handler om tiltro til dig selv. Vi deler alle de undskyldninger, vi har fået gennem tiden – måske kan du genkende dem?

Ugens indspark om Økonomi

Denne video handler om økonomi.

Er økonomi også én af de undskyldninger, du bruger, for ikke at kaste dig ud i det? Mange af vores medlemmer peger på økonomi som den mest afgørende årsag til ikke at turde handle på drømmene og skabe et andet liv.

Kan du genkende det? Se med i denne video, hvor vi deler vores historier om at starte fra 0 … Det er jo en proces, hvor man tager et lille skridt og så et til og et til …

Ugens indspark om at handle på tingene her og nu!

Denne video handler om, hvorfor det er så vigtigt, at vi handler på vores drømme her og nu. Vi aner ikke, hvordan livet ser ud om en måned eller om en time, så det er så super vigtigt, at vi ikke udskyder livet.

Du aner ikke, hvordan livet ser ud om en time, så ryk dog på de drømme nu!

Ugens indspark om at turde sige sin ide højt

Denne video giver dig modet til at sige din nye fremragende ide højt. Vi hjælper dig med at forstå, hvorfor du ikke skal gå og putte med dine ideer, og som nogen fejlagtigt tror, at andre vil stjæle deres fremragende ide. 

Det vil de ikke. For der er nok i verden til os allesammen. Til gengæld, kan du få så meget tilbage ved at dele din ide med andre. Og her taler vi ikke kun om din mor, og din bedste ven. Nej du skal derud, hvor du får sved på panden over at dele din idé med nogle du ser op til. 

Ugens indspark om hvad du lærer når du vælger eventyret.  

I denne video deler vi med dig, hvad vi har lært af at være på farten i så mange år. Hvad vi har lært af at tage på eventyr og hvordan det har påvirket vores liv.

Vi deler også vores bekymringer inden vi tog beslutningen om at rejse ud, for at fortælle dig, at du er ikke alene.

Vi deler med dig, hvor sindssygt hårdt det var, men også hvor mange vilde oplevelser vi har fået direkte ind på livskontoen.

En erfaring vi begge har gjort er: “Det løser vi”- mentaliteten.